fredag den 30. januar 2009

Uddrag fra en vigtig samtale om fremtiden

"Jeg syns ærligt talt, det ville være ærgerligt, hvis du ikke fik den eksamen!", siger jeg, og fortsætter, "Osse, når du nu har betalt for huen!?"

"Det er vist det, der pisser dig mest af, ing'?", svarer Bjørnen, og får mig til at grine midt i den alvorlige mor og søn-samtale.

"Ja, og ikke mindst, hvad skal jeg skrive på bloggen?", spørger jeg så, "Nu har jeg skrevet om gymnasiet og alt muligt." og efter en meget kort pause, " Skal jeg så bare skrive, nåh, den gik altså ikke!? - eller hva'?", "Det er sgu da for pinligt!".

"Det er så, det der sker når man opkalder sine børn efter vilde dyr!", svarer Bjørnen kækt, "De er simpelhen ikke til at stole på."

Hvad i alverden skal man stille op over for den slags?

14 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

Nu kender jeg jo ikke baggrunden for den alvorlige samtale, men ud fra hvad du har fortalt om den unge mand, så er han en fornuftig en af slagsen. Så selvom jeg ville reagere som dig, så er jeg sikker på, at han har gennemtænkt sin beslutning. Og den må du støtte op om, du har vel for pokker opdraget ham til at være selvstændig, tænkende og ansvarsbevidst. Og man kan sagtens blive til noget uden hue og eksamen... (jeg har for eksempel ikke nogen)

Sifka sagde ...

Kagekonen, Han er nemlig en fornuftig en af slagsen, og han har ikke droppet noget endnu. Vi snakker bare. Sammen.

Kagekonen sagde ...

snak er godt... både for mor og barn :-)

Anne sagde ...

Siger som Kagekonen at snak er godt...men at det også går uden den hue :-) siger endnu en af de hueløse.
Dermed ikke sagt at Bjørnen bare skal droppe ud nu...hælene i og der er kun et halvt år tilbage :-)

gitte sagde ...

Ja...du må glæde dig over du har en søn, der reflekterer over sit liv i stedet for bare lade sig føre med af "bør" og alt dèt !! hvor kommer det mon fra ? ;-).....men pyhaaa.....jeg tror jeg ved hvordan du har det....

Madame sagde ...

Dit bjørnebarn har da svar på rede hånd :-)
Min sønnike gav mig også den slags tanker, så jeg ved præcis, hvordan du må have det.

Helle K. sagde ...

Jeg synes, at han lyder som en totalt dejlig knægt - han skal nok klare sig med eller uden hue :)

Fru Lipka sagde ...

Han er frisk, din Bjørn :o)
Lyder da som om, han alligevel gør sig sine tanker om emnet, og det er jo bedre end at droppe ud, uden videre.
Jeg har (foreløbig) 3 uden hue, har ingen selv, men vi har skam klaret det strålende.
Og det gør din pode også, med det hoved der sidder på ham :o)

Losarinas mor sagde ...

Jeg tror jeg kender til både dine og sønnens følelser. Er nu på 3.barn i gym. og ved det trækker søm ud, lige nu- det sidste halv år.. Men det er du jo åbenbart selv uden om HA HA :-)Rap tale:-)

Sifka sagde ...

Selvfølgelig er jeg hundrede procent overbevist om at han nok skal klare sig, med eller uden, men på den anden side er han så tæt på afslutningen, så...

Tanken om den forudbetalte hue og omtalen på bloggen er selvfølgelig ikke det afgørende, og eksemplet var også mere for at illustrere, hvordan vi nogen gange håndterer de alvorlige snakke og situationer. Jeg beundrer ham for de rappe replikker, som også er med til at tegne et billede af ham, som én der nok skal finde ud af det. Ikke at forstå at han bare slår det hen i pjank, nej, vi kommer til at grine, og så glider tingene meget bedre.

Alligevel er bemærkningerne om nogen, der har stået der før mig dejlige at læse, så føler jeg ikke, at jeg står helt alene med min bekymring, der under overfladen, selvfølgelig er reel nok. Man er vel en mor.

At Bjørnen vil kroe sig voldsomt, når han får kendskab til jeres svar, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om;)

Anne sagde ...

Jeg er helt sikker på, Sifka, at et barn, der er vokset op i dine arme og dit miljø har både hjerne og hjerte med sig, og ofte har set dig "lege vekselleg" med de to, når alvorlige beslutninger skulle tages, så sådan gør han selvfølgelig også, på en god og bjørneklog måde :-)

Jeg droppede ud i feb. måned i 3.g, lovede at komme igen efter sommerferien for at tage det sidste år, jeg håber at de er holdt op med at vente på mig!

I får gode snakke, det er vigtigt, nok endda vigtigst, alt det andet falder på plads der igennem...

jensdrejer sagde ...

Skøn samtale - lige til et teaterstykke! Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er en alvorlig situation, men jeg kan slet ikke holde op med at grine.

Dit indlæg skulle måske bruges som advarsel til kommende bloggere: så galt går det når man begynder at blogge. Man bliver besat af det og efter nogen tid kommer selv de alvorligste problemer til at handle om, hvad man dog skal skrive på bloggen! LOL

Okay, spøg til side. Det er rigtig ærgerligt hvis han dropper ud, når han er så tæt på målet. Men "vi" kender jo ikke den unge mand og der kan måske være nogle grunde som gør, at det slet ikke lyder så tosset for ham. Umiddelbart lyder det som en rigtig dårlig ide, men mange mennesker har jo klare sig ganske glimrende alligevel.

Sifka sagde ...

Jens, det glæder mig overmåde, at du morer dig. Det var da også en del af hensigten med indlægget. Forøvrigt, ville du have grinet endnu mere, hvis du havde været fluen på væggen, og hørt det hele;)

Nu ser vi lige på, hvad fremtiden bringer, om jeg skal sidde på første række, og tude af stolhed, når han får huen, eller om jeg skal sidde på første række, og tude af stolhed et helt andet sted. Afgørelsen er hans:)

Anne, du har helt ret, det vigtigste er snakkene. Og hertil kan jeg tilføje, at de fleste er fulde af humor, respekt og glimt i øjnene.

fiskerfernandez sagde ...

Jeg tror de fleste næsten-studenter er ved at brække sig over gymnasiet lige omkring den her tid. Det er vist helt normalt. Det er en blanding af forventninger, uoverskuelighed, eksaminer forude og så det berømte teenagersyndrom.

Sig til ham engang til, at han skal tænke sig godt om. Det kan godt være at man kan skabe sig et dejligt liv uden hue, men det kan man så absolut også med den på. Og der er ingen tvivl om, at nogle veje bliver kortere med den på hovedet :-)