Febril

Vanvittige hverdage! Mere er der vist ikke at sige om det.

Jeg havde mulighed for at møde senere, sådan langt op af formiddagen senere, og det var jeg rigtig glad for. Jeg kunne pusle om mig i fred og ro. Vaske op, så det ikke skulle stå, og grine af mig, når jeg vendte træt hjem igen.

Som jeg stod der, og nærmest var på vej ud af døren, dukkede Bjørnen frem fra hulen med niogtredive og en hel masse i feber. Til lægen med dig og ring, hvis der er noget. Farvel med mig.

Han ringede, og der var noget. En virus, der kunne vare en uges tid, måske mere, men hvis han fik brug for papir på sagen, kunne han bare sige til. Nu får vi at se i morgen, om han skal sige til.

Arj, hvor jeg bare ikke orker, hverken flere vira, eller bakterier. Yrk!