fredag den 10. april 2009

Romsnegl

Jeg ville bare tidligt op i dag. Og det kom jeg. Klokken var halv syv, da jeg stod i den solbeskinnede og meget rengjorte stue. Der er blevet lagt meget kærlighed i knofedtet i de sidste dage, og det er en nydelse at stå op til.

Mageligt henslængt på sofaen fik jeg kigget på lidt lokalt stof, samt gårsdagen nyheder, og fik så forfærdelig lyst til friskhentet morgenbrød. Rundstykker, gifler, rosenbrød og romsnegle.

Ligesom i tidligere tider, hvor morgenbrød var et fast ritual på både søn- og helligdage. Ligesom dengang man, selvfølgeligt iført py og slåbrok, kunne spadsere hen til den lokale bager, trække sig et nummer, og stille op i køen. Uden at et øje gøede.

Jeg tror, at jeg for en gangs skyld vil genskabe stemningen fra tidligere tider med rundstykker og romsnegle garneret med frisklavet kaffe. Dog tror jeg, at jeg dropper py og slåbrok, men i stedet svinger mig på TrilleNyx iført mere almindeligt gadetøj.

4 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Her hentes der stadig morgenbrød i Py selvom jeg bor i en større by- jeg bor lige overfor bageren, og selvom de andre kunder er ved at falde bagover, så er jeg ligeglad:)
Her er der hentet skagenslapper og chokoladeboller, som skal skylles ned med friskpresset juice- Uhm...

Ha en god fredag Sifka:)

Lene sagde ...

Jeg sidder i slåbrokken ;-) men nøjes med brød fra fryseren.

Vi holder nu stadig fast ved søndagsrundstykkerne, men ikke i py ;-)

Sifka sagde ...

MissMuffin, det glæder mig at læse, at det stadig kan lade sig gøre. Måske skulle jeg prøve en dag. Jeg kan lige se mig selv vandrer over Volden i ført slåbrok og tøfler med en pose bagerbrød i hånden og en frisk avis under armen! Hvis jeg gør det, bliver det MEGET tidligt;)

Lene, brød fra fryseren er genialt, men nu var det mere den der romsnegl, der trak, og så tog det ene, det andet.

Go' fredag til jer begge:)

susan sagde ...

Smukt smukt billede, man kan næsten fornemme hvor rent der er i din stue :)