tirsdag den 12. maj 2009

Gengangeren

Denne salat spiser vi ofte om sommeren. Ligeså snart spidskålene er landet, bliver der fyldt op med rejer, dild og ærter. Og i vanlig stil laver jeg lidt om på det hele. Hvergang.

Jeg rører en smule olivenolie op med citronsaft, salt og peber, i en stor skål. Nogle gange rører jeg også en smule sennep med. Tilsætter hakket dild.

Kålen snitter jeg meget, meget fint. Man kan også bruge sommerkål, som jeg gjorde forleden dag, da min stue stod for foderet til personalemødet. Det vigtige er, at det bliver snittet fint. Når kålen er færdig, vender jeg den omhyggeligt i dressingen, som bare skal smyge sig om kålen. Ikke noget sjaskeri her. Bare blidt kysseri.

Så lader jeg skålen stå, for dressingen mørner kålen lidt, dog uden helt at hive sprødheden af den.

Idag kom jeg til at tilsætte en halv mango, som jeg havde hakket fint. En anden gang var det friske jordbær, jeg brugte, og en tredje gang var der vist noget med nogle pærer. Jeg kan ikke nære mig.

Når tiden er inde, putter jeg en stor håndfuld frosne ærter i, eller selvbælgede, hvis det er sæson. Og lige før skålen ryger på middagsbordet, vender jeg en portion afdryppede rejer i. Skiver af Prins Vladimir med lidt koldt smør ved siden af.

Og så spiser vi.

9 kommentarer:

Margrethe sagde ...

Elsker spidskål - din variation skal da prøves :-)

Piskeriset sagde ...

Det lyder dejlig frisk og sommerligt :-)

Ibs sagde ...

Skiver af Prins Vladimir?

Sifka sagde ...

Ibse, det er en reference til det forrige anlæg, hvor jeg skriver om et brød bagt med Kusmis Prince Wladimir te. Derfor:)

K@ri sagde ...

Det så godt ut, så det skal jammen forsøkes en dag!
I dag kom hævekurvene mine i posten :o) Jeg har dessverre gjort en eller annen feil da jeg bestilte de......, så jeg fikk en stor og en liten av de runde, men det får gå. Rillene er jo der likevel, men ikke helt som jeg tenkte.
Prins Wladimir i brødet høres spennende ut. Det er ikke ofte det blir noen igjen i tekannen når det er den jeg serverer, men man kan jo lage litt ekstra. Kusmi-te er nytelse fra ende til annen.
Varm hilsen herfra fra ei som skal bake brød i morgen tidlig *

Malou Klidmoster sagde ...

Uhm, det pureste guf :-)

Unknown sagde ...

ELSKER SPIDSKÅL :-)

Ibs sagde ...

Nåh sådan, jeg havde ellers godt læst om brødet, men fik ikke lige kædet de to ting sammen. D'oh. Men lækkert ser det jo ud!

Skribenten sagde ...

Det vil jeg prøve. Det lyder lækkert og jeg har ikke kunnet finde ud af hvordan jeg skulle anvende kålen.

Tak for god inspiration :)