lørdag den 2. maj 2009

Sifkas snydepels

Jeg sejler, iført snydepelsen, under bekvemmelighedsflag, og kaster mig ud i det nemmeste rugbrød, jeg nogensinde har bagt. Oveni hatten er det endda økologisk og kernefyldt.

Det eneste jeg skulle gøre, var at fylde 4,5 deciliter lunken vand i hullet, sætte prop i, og ryste, ryste, ryste. En uventet sidegevinst, på adskillige minutters morgengymnastik, lå ligefor.

Det var lidt svært at hive låget af boksen bagefter, og jeg kom da også til at lave en lille revne i kanten. Og det fik følger, da brødet røg i ovnen.

Jeg kunne ikke nære mig for at lige ændre lidt på udspillet, og dryssede meget rundhåndet adskillige sesamfrø over.

Efter en times tid i 200 graders varme, var brødet færdigt, og trods den lille skønhedsfejl, ser det da meget fornuftigt ud. Nu skal det stå, og sætte sig til engang i morgen, og så smager vi på varerne.

6 kommentarer:

Det gule hus sagde ...

uha kan i vente så længe ?

Pernille på 1. sagde ...

Jeg bliver nødt til at prøve det brød nu har jeg læst så meget om det, og det kan da ikke være lettere, men jeg glemmer at købe det hver gang jeg er ude og handle :)
Knus og god lørdag er spændt på om du får bagt mere

Jeannette Mariae sagde ...

Hvor finder man den brødblanding. Det ser super lækkert ud - også med revne ;-)

Malou Klidmoster sagde ...

Wee, det er også sådan et godt rugbrød. Det var ikke faldet mig ind at jeg kynne drysse kerner på, det vil jeg bestemt prøve næste gang :-)

God lørdag!

Anita sagde ...

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvor man kan smutte over det lave gærde, for lækkert ser det altså ud? :-)

Sifka sagde ...

Ak nej, vi kunne ikke dy os, så der var hjemmebagt rugbrød og lune deller på bordet her til aften.

Brødblandingen har jeg købt i Irma, hvor jeg i skyndingen lige nåede at registrere at man også kan få kageblandinger. Prisen for en pakke rugbrødsblanding er 28-29 kroner.

Jeg har tænkt mig, at fortsætte med flere eksperimenter med rugbrødet. Tilsætte krydderier, eller måske en håndfuld revet gulerod, men så tror jeg, at blandingen skal hældes i en anden form.