mandag den 29. juni 2009

Klapvognsklapjagt

Alfefamilien havde et ærinde, og mens jeg ventede, lykkedes det mig at rende ind i en butik med garn. Meget garn, og heldigvis også noget som jeg kunne falde for. Vandhunden og mor stødte til, og vi fik valgt garn og farver til de opskrifter, jeg følte stærkt for. Desværre manglede de den rette pind, men det er der råd for i morgen.

Næste punkt på dagsordenen var indkøb af klapvogn, og det er ikke bare lige sådan at gå til. Men vi var heldige. Hele tre forretninger besøgte vi, og for hvert sted voksede heldet. I den sidste og tredje, fandt vi det absolutte og supergode tilbud, så vandhunden blev sikret komfortabel transport på den kommende ferierejse.

Resten af dagen blev tilbragt i noget så eksotisk som Bilka, og her drønede jeg rundt, og rev lidt af hvert ned fra hylderne, mens vandhunden og mor holdt pause.

De jyske dage er lange, men tiden går så lynhurtigt, og pludselig sidder jeg i mit lille feriehus og hænger ud med feriens første selvfremstillede varme måltid, pasta og kødsovs, eller morfars, som vi har for vane at kalde det derhjemme.

Noget af en hvedeøl fra Virklund Bryghus gjorde mig selskab under madlavningen, og resten fulgte mig tilbords.

Her efter afsluttet måltid, tror jeg, at jeg vil tænke mig til desserten og krybe direkte sammen omkring en bog, jeg har fundet i reolen.

I morgen venter endnu en feriedag med sommer, sol, og nye eventyr med vandhunden og hans familie. Det kan man kun se frem til med megen glæde.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg lapper dine ferie beskrivelser i mig...de lyder super :-)

HANNE sagde ...

Dejligt at du er landet godt i det midtjyske :O)
Vi ses vel snart :O)

Lavendel sagde ...

Ooooh en dejlig ferie, du må fortsat nyde det, jeg varret glad for bogen. som krimi "an sich" - nyd det fortsat! kærlig hilsen

Skribenten sagde ...

Hvor er det dejligt at læse om tiden du har med familien i din ferie.

God fornøjelse med strikkeriet og resten af de dage du har i Jylland.

Kh Henriette

Gitte sagde ...

Hvor lyder det bare som en god ferie - en af dem, der giver varme langt ind i vinteren.
Fortsat god ferie - og jeg glæder mig til at læse mere :-)

Tina - omme i London sagde ...

Sikken en dejlig dag i har haft. Jeg haaber resten af ferien foelger det samme moenster. :)

Pernille på 1. sagde ...

Ja Bilka det lyder godt nok eksotisk :)

Det lyder hyggeligt der i det jyske med det lille feriehus.

Knus