lørdag den 27. juni 2009

Når fugle flytter sig

I princippet kunne jeg godt lukke, og slukke "Himmel, se Havet!" nu.

Ideen med at bruge skriverierne som en slags terapi, har holdt vand hele vejen, og nu er jeg faktisk fremme ved det mål, som jeg i sin tid satte mig. Havde det været en bog, jeg skrev på, ville det være et rigtig godt sted at slutte.

Sabelkattene sover dybt i skabets mørke, fuglene er flyttet fra taget ned i mine hænder, og mit eget billedet af mig giver igen god mening.

Bjørnen vandt jo huen, og vokser støt mod nye opgaver. Septemberalfen er et lykkeligt barn i favnen på den bedste bonusdatter, man kan ønske sig. Mit netværks nye masker, har både forøget og forstærket det, og forbindelsen til et årelangt venskab er genetableret.

Jo, det kunne være et godt tidspunkt at sætte punktum nu, hvor min lille familie rider bølgen med den gode lykkes medvind i ryggen.

På den anden side set, sidder jeg nu igen i himmelbakkens skygge, med styr på både internetforbindelse, og jyske tv-kanaler, og spekulerer på om det egentlig ikke er en meget god optakt til en fortsættelse?

20 kommentarer:

Anonym sagde ...

Lukke og slukke ? Åhhh nej! jeg er så glad for dine forunderlige og vidunderlige betragtninger. Jeg ville savne dig, bare så du lige ved det. Venlig hilsen Hanne P.

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Jeg ville savne din blog...er vild med den måde, du skriver på! :-)

SOLSAUM sagde ...

Eg håpar at du vil fortsette! Det er hyggeleg å komme ein tur innom å lese dine betraktningar om livet. Som sagt eg håpar at du fortset!

Ha ein fin dag!

Pernille sagde ...

Jeg vil også håbe på optakt. Din måde at sææte altong i perspektiv og male med ordene, vil jeg ikke gerne undvære.
God ferie :)

Jeannette Mariae sagde ...

Tiderne skifter, det gør lysten til bloggeri også. Eller indholdet måske.

Jeg har fulgt dig i 'to omgange' og er altid meget glad for dine meget personlige ord, stil og billeder. Og i øvrigt glad for dine små kommentarer hos mig.

Det vil være et egoistisk savn herfra, hvis du lukker og slukker nu. Men det er sådan, jeg har det.

Kærlig hilsen Jeannette Mariae

Lavendel sagde ...

Det MÅ du ikke. Skriv bare en anden del - kærlig hilsen Lavendel

Mette Lykke sagde ...

Jeg ville savne dine forundelige indlæg og dine herlige metafoer meget... Jeg er klar til at læse anden del af Himmel, se havet..
Det er dejligt at vide at alt er godt..
Mange knus og tanker Mette.

Anonym sagde ...

åh ja Sifka, der er masser af grunde til at fortsætte med at blogge.....grundene kan være forskellige, men jeg tror man er blevet bidt af "skidtet" :-) god ferie :-)

Zette sagde ...

Man skal ikke lukke og slukke på toppen, Sifka. Og da du sidder på bjerget pt er det et dårligt tidspunkt. Fortsæt med at nyde ferien og fortsæt med bloggen.

Andrea sagde ...

Gør som Marcel Proust skriv et syvbindsværk om dit liv og din tid.

Og drik så en lille skål til himmelbakken fra os i det røde hus.

Unknown sagde ...

Det ville være et stort savn !
Håber virkelig du finder en ny målsætning for din blog.

Hanne sagde ...

I princippet har der været sol nok for idag!
Men jeg håber at den alligevel vil skinne resten af dagen og mange mange timer, dage, uger, måneder og år ud i fremtiden!
God ferie i det jydske, min værkstedsdør står på klem hvis du skulle få lyst

Lavendel sagde ...

bSifka, det må blive til en bog, jeg er startet i april dit første år, og jeg agter at læse igennem. Set er spændende, rørende og vedkommende læsning, og al den gode mad!!!

Madame sagde ...

Jo, det er en rigtig god optakt til en fortsættelse, Sifka ;-)
Ha' en god søndag ovre i det jyske, det var dejligt at læse, hvad du fortæller.

Fru Green sagde ...

Man skal skrive blog af lyst ... er lysten der, så er jeg sikker på at vi er flere der gerne læser fortsættelsen, Sifka.

Anita sagde ...

Det er helt klart oplæg til en fortsættelse!

Du har et utrolig dejligt skriftsprog som inspirerer mig til at pakke ordene og vendingerne ud og studere dem lidt nøjere. De giver mig lyst til at støve mine egne ord af og give dem nyt liv - jeg skal bare lige ordentligt igang, men det hjælper du mig med, helt uden at vide det, ved at skrive på bloggen her.

Det skal du have tak for :-)

Lotte sagde ...

du kan vel næsten ikke finde en bedre optakt?
Sifka, jeg håber du har lyst til at fortsætte...

Nyd din ferie i det jyske.

Piskeriset sagde ...

Næhovhov! Du har sådan en skøn blog, det går ikke :-)

Jeg krydser fingre for, at du ikke kan lade være med at fortsætte...

Hav en god søndag!

Malou Klidmoster sagde ...

Wow, det må være skønt at ha´ den følelse at man har nået sit mål.

Jeg håber at du fortsætter med et nyt formål, det er så dejlig læsning!

Det bliver dejligt snart at møde dig :-)

Glade sommerhilsner
Malou

HANNE sagde ...

Lukke og slukke, nej vel da........ Vi er jo så glade for dine skriblerier, dine lækre anretninger og din leg med ordene. jeg synes du skal blive :O)