Når krybben er tom
Vi bides, snakker, råber, skændes, griner og græder i en stor pærevælling. Det er overskudskrybben, der er tom efter de mange uger med eksamslæsning, og efterveerne klinger himmelhøjt i de sarte nervespidser. Vi udspiller dramaer af højeste karat, men som de to alen af et stykke vi er, ved vi godt, at det i virkeligheden bare er fis og ballade.
Der skal ryddes op i bivirkningerne fra ujævne måltider, søvnrytmer, der er gået i selvsving, og sjælen trænger gevaldigt til at få skiftet balsam.
Og så skal jeg på ferie. Ligeså snart græshoppesværmen igen er gået om bord i lastbilen, og der er vinket farvel, drøner jeg op af trappen, og hiver kufferten ned, og får sat fut i pakningen.
Så på lørdag når Bjørnen muligvis har travlt med håndværkere i den øverste etage, sidder jeg i skyggen af himmelbakken, mageligt tilbagelænet, med en tøffel dinglende fra den yderste tåspids, og en kold hvedeøl i hånden.
Om jeg glæder mig? Det spørgsmål er da vist en kende overflødigt.
4 kommentarer:
...en kende overflødigt? ja...men fuldt fortjent...rigtig god ferie Sifka...er du i nærheden af Århus i uge 28?
Mmmmm... ferie, - det trænger man til efter sådan en omgang. Vi skal (desværre) først holde midt i august og lige nu, synes det laaaangt væk.
Jeg kan da slet ikke forstå at du glæder dig til at få ferie.. griner
Hvor ville jeg da gerne være med på Himmelbakken...
Knus og dejlig aften
Det blir så godt, Sifka. Jeg vinker, når jeg er forbi i kano, hjejle eller et andet fartøj :-) glæder mig personligt også helt vildt.
Send en kommentar