Snegl rimer på regn
Der kom gang i sneglene, da regn tog fat. Denne her møvede sig op på terrassen, og da farten ikke var skyhøj, havde jeg god tid til at lege med. Pænt billede. Endnu en grund til at være tilfreds med det sidst anskaffede kamera.
I pausen mellem regnskyllene tøflede jeg ned af bakken og ind i forretningslivet for at indkøbe lidt fornødenheder. Plaster til vabler, samt marselisborgcreme til ekstrem tør hud, for mine hænder og fødder har ikke rigtig registreret, at vi er på ferie. Øv!
Det tissede ned, da jeg kom ud fra apoteket, som også er Kvickly, men jeg slog tiden i hjel hos boghandleren, og fik en billig udgave af Engle og dæmoner med hjem til feriehuset.
Dronningeofret blev jeg færdig med i går, og måtte godnatlæse i et ugeblad, inden jeg slukkede for lampen, og det går ikke i længden.
Der står et par cykler, som tilhører feriehusets ejer, men alle med flade dæk og lufttomme slanger. I morgen finder jeg pumpen frem, og tjekker om de holder luft eller ej, inden jeg triller ud i det store Jylland. Jeg gider nemlig ikke stå på toppen af Himmelbjerget med en flad cykel!
3 kommentarer:
Det er super billede, du har taget af sneglen. Jeg forstår godt, at du er meget glad for dit camera.
Jeg har tidligere læst 'Engle og Dæmoner', det er et super godt plot. Så jeg vil ønske dig en dejlig læseoplevelse.
Knus, kære du... fra engen ;-)
Fantastisk flot billede - og flot hus sneglen har bygget.
Håber cyklen holder luft, der er ikke noget så godt som en cykeltur i den danske natur.
Når det har regnet - som nu - farer der en djævel i mig og jeg går rundt i staudebedet og indsamler snagle i en lille spand for så at give dem videre til - hønsene. Var rigtig glad for Dronningeofret.
Send en kommentar