Bedre, bekymret og lidt bange

Jeg har rystet et brød sammen. Det er nemt, og det smager godt. Køleskabet byder på skinke og ost i flere udgaver, så det er der, vi lander.

Endelig, synes jeg, at jeg er ved at blive mig selv igen. Hovedpinen er på retur, hudkløen næsten væk, men jeg er stadig træt og varm. Det var vist godt, at jeg valgte at blive i sengen i dag, og bruge det meste af tiden til at sove, som det nu faldt sig for.

På et tidspunkt ringede Bjørnen hjem, og havde brug for at vi kontaktede hospitalet. Han har haft problemer siden i går aftes, og nu var han blevet bekymret nok til at få ringet. En tid er aftalt til næste uge, og der er givet informationer om, hvordan han skal forholde sig indtil da. Der er styr på det.

Nu er han kommet hjem fra cyklerne, træt og bleg. Lidt bange, og indrømmet det her freaker også mig ud. Vi er med ét smidt tilbage i fortiden, hvor vi gik, og var skidebange hele tiden. Men dengang, som nu, tror vi på det bedste, og ved at, der er styr på det.

Og selvfølgelig er der det!