Bedre, bekymret og lidt bange
Jeg har rystet et brød sammen. Det er nemt, og det smager godt. Køleskabet byder på skinke og ost i flere udgaver, så det er der, vi lander.
Endelig, synes jeg, at jeg er ved at blive mig selv igen. Hovedpinen er på retur, hudkløen næsten væk, men jeg er stadig træt og varm. Det var vist godt, at jeg valgte at blive i sengen i dag, og bruge det meste af tiden til at sove, som det nu faldt sig for.
På et tidspunkt ringede Bjørnen hjem, og havde brug for at vi kontaktede hospitalet. Han har haft problemer siden i går aftes, og nu var han blevet bekymret nok til at få ringet. En tid er aftalt til næste uge, og der er givet informationer om, hvordan han skal forholde sig indtil da. Der er styr på det.
Nu er han kommet hjem fra cyklerne, træt og bleg. Lidt bange, og indrømmet det her freaker også mig ud. Vi er med ét smidt tilbage i fortiden, hvor vi gik, og var skidebange hele tiden. Men dengang, som nu, tror vi på det bedste, og ved at, der er styr på det.
Og selvfølgelig er der det!
9 kommentarer:
De bedste ønsker om god bedring til jer begge. Håber week-enden trods alt bliver god og afslappende. Venlig hilsen Hanne P.
Selvfølgelig er der styr på det, men hvor kunne jeg unde jer, at I ikke skulle have denne oplevelse.
God bedring til jer begge to - håber det bedste, og at I må få en skøn weekend trods alt.
Kram herfra.
Tonsvis af poter og 10 fingre krydset for at der er styr på det.
Det lyder ikke rart...Men hvis I ved, at der er styr på det, så er det jo godt.Og det må I så holde fast i..
God weekend :-)
Håber alt godt.... :-) sender de bedste tanker til jer begge.
ALT er godt! Men selvfølgelig sniger bangetheden sig ind på jer lige nu. Andet ville være underligt.
KRAM
Der er styr på det, men angsten vil altid sidde under huden,varme tanker herfra.
Ønsker jer begge god bedring og hurtig konsultation, så ventetiden ikke gør jer alt for nervøse. Kram herfra.
Send en kommentar