Hr. Mand for en Herman

Jeg er fuldstændig smaskvild med Thomas Herman. Vild med hans blide brune øjne, hans halvlange hår, hans energi og udstråling, men, med ethundrede procents sikkerhed, allermest vild med hans talent i et køkken.

Lænet op af Frøken Jensen og mormor nyfortolker han retter, som frembringer minder, jeg helt havde glemt, at jeg havde liggende på lageret.

Andrea og jeg har talt om dette besøg meget, meget længe, og i går, endda på min fødselsdag lykkedes det os at blive fulgt til bords i den lyse og venlige atmosfære, der hersker hos Herman. Hvide duge, hvidt porcelæn, skinnende blanke glas, og ingen skrigende stilladsarbejdere hængende udenfor vinduerne.

Det smukke bestik var let håndterbart for mine uregerlige øglefingre, så jeg undgik at skabe uønsket opmærksomhed med ufrivillige jonglérnumre. Desværre, fik vi ikke lov til at nalre på de meget smukke Laguiole-knive , så nu må der spares op til en middag på stedet. Jeg vil bare prøve at have sådan en kniv i hånden.

Vi valgte tre retter fra frokostmenuen og drak bajere til. Dejlig koldt øl fra Gourmetbryggeriet, som var nøje afstemt til de forskellige retter. Og åh, hvor herligt! En enkelt, der var godt fyldt op på smagen af plaster og jod, vakte især jubel.

Vi lagde ud med "Stegt foie gras og kirsebærsovs Rødbeder, nougatin og kirsebæreddike".

Dernæst fulgte "Det bedste fra kalven med waldorffsalat Mørbrad, brisler, knoldselleri og ægte sauce".

Efter anmodning fra mig fulgte en kort pause, hvor jeg pakkede gave ud, og så kom desserten på bordet, "Barndomsminder Chokolade og sæsonens bær".

Jeg glemte tiden, så jeg ved ikke, hvorlænge jeg var i himlen. Og Thomas, sålænge du skejer ud i et køkken på den måde, er jeg din. Forever!