lørdag den 15. august 2009

Og gaver til

Selv postbudet sagde, tillykke, da han overrakte mig to kuverter, der var lidt større end de der vanlige med rude. Den ene med flag over det hele, så det var nok derfor, posten havde luret sammenhængen.

Da jeg åbnede den smukke gullige, forede kuvert fra Hanne, troede jeg et kort øjeblik, at det var en lille filtet hat i dukkestørrelse, som hun ville glæde mig med, der trillede ud, men det var det selvfølgelig ikke. Det var da en skål til dimser, som kom ganske belejligt, idet jeg forleden havde indkøbt hårelastikker i store mængder. Og, hvor skulle jeg nu gøre af dem?

Det ved jeg nu, og den smukke dimsedutskål matcher sig lige ind på hylden i soveværelset sammen med alle elastikkerne.

Tusind tak, Hanne, for både gaven, og det dejlige, på gammeldags manér, håndskrevne brev.

1 kommentar:

Piskeriset sagde ...

Hvor er du heldig - Hanne laver altså nogle ret fine ting :-)