mandag den 17. august 2009

Strejfskudt

Efter fest kommer hverdag, og efter hverdag kommer fest, og ligenu er det hverdag igen, og jeg må indrømme, at ikke alle dagens indslag har været lige festlige.

Nu har jeg jo heldigvis beslutsomt båret sabelkattene ud på møddingen, så de overstadige energiudladninger og de skarpe skud fra hoften, blev vist klaret nogenlunde pænt, og med kun et par halvfugtige blink til følge.

Og lykkelig var jeg, da jeg med et par lune madpakker i kurven, åbnede døren til plastikteltet, og masede mig op af en bagtrappe, der flød i indtørrede kalkaflejringer.

Nem mad, og velfortjent.

Færdigret i box og bøtte. Honning-chili marineret kyllingelår, noget stuvet rodfrugte-et-eller-andet, nogle gulerødder, der er gjort et-eller-andet ved og kartoffelmos.

Nem mad, velsmagende.

Og seriøst og ærligt. Jeg er for træt til at blogge med overbevisning og sjæl i dag. Livet i plastikteltet går mig på nerverne, så jeg vil ind, og fordybe mig i sofaens lyksaligheder, mens jeg vil genopleve de bedste stykker fra erindringens fødselsdagslagkage. Og dem er der jo heldigvis mange af.

3 kommentarer:

Hanne sagde ...

Godt at hulen er hul og lun ovenpå sådan en dag.

Losarinas mor sagde ...

Knus :-)

Pernille på 1. sagde ...

Det ser bare mums ud !