Kanelsuk

Jeg vågner på sofaen ramt af stilheden fra stilladset. I samme tempo, som jeg langsomt vågner rigtig op, kommer jeg i tanke om, at jeg er på egen hånd med aftensmaden i dag.

Noget må gøres.

Kalvekød i strimler brunes på panden i olivenolie, og et drys kraftige kanelsuk, salt og rosenpeber tilsættes. Zucchini i grove tern vendes med. En lille filone venter i en pose på køkkenbordet.

De kraftige kanelsuk, er en blanding jeg har lavet af, ja, rigtig gættet, kanel og sukker, helt nøjagtigt rørsukker, men det er kanelen, der taler højest. Rigtig højt. Sukkeret har blot det formål at karamelisere tingene en smule.

Og, *suk*, det virker.