Fantastisk - det er fredag
Endnu en nat med sekvens-sovning er ovre. Øjnene klør, og er trætte hele dagen. Jeg tager afsted med en lillebitte forhåbning i hjertet om, at jeg måske kan trille den anden vej igen, efter et par timer.
Sådan kom det ikke til at gå.
Til gengæld fik jeg mulighed for at gå fra og få ordnet noget af alt det, der ikke kan ordnes med børn om benene. Og for filan, jeg trak lykkenumre i dag. Jeg måtte godt nok hele tiden lægge beskeder til folk, men alle ringede tilbage næsten med det samme. Selv dem, jeg kun nåede at tænkte på, at skulle nå at ringe op, ringede også, og da tiden var udløbet, var jeg nærmest på omgangshøjde igen.
Jeg købte lidt ind på hjemvejen, hilste og hyggesnakkede mig gennem bydelen, og efter en pause på Volden kunne jeg trille ind i eget nabolag. Det var skønt at køre lige direkte ind i weekenden med kurven fuld af godt brød og pålæg, der bliver dagens ret på et senere tidspunkt.
Men først skal jeg lige sidde foran skærmen her, og sumpe lidt FB og blogrunde. Bagefter vasker jeg op, og sætter tøjvaskeriet i gang. Og så vil jeg tro, at det er tid til madsmøreri i stakkevis. Skinke, makrel, og god ost i flere varianter.
Og fredagsbajer. Og fredagskage. Og fredagsfilm.
Og sofa, sofa, sofa.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar