CaraMia-gryde

Hvad?! Ja, det var det navn, der lige faldt mig ind, mens Cara Mia kørte på det indre anlæg, og jeg filosoferede over at mad, bør laves med kærlighed.

Og nej, Cara Mia nummeret ligger ikke på min yndlingsfavorit-hitliste! Jeg aner ikke, hvorfor den pludselig overfaldt mig derude i køkkenet, og nu kører den selvfølgelig repeat og nonstop i hjernevindingerne.

Der var billig mørbrad i det lokale supermarked. Billige var de nok, fordi de var lidt bøvlede at rense, men med en kød-interesseret kat, og en god skarp køkkenkniv, fik vi has på det.

Et lille bundt porrer, to fed hvidløg, en bakke champignon og tre store hvide gulerødder blev renset, skåret eller snittet. Porre og hvidløg røg først i den sorte gryde, hvor jeg havde opvarmet en slat olivenolie.

Kødstykkerne var blevet vendt i en blanding af speltmel, to slags paprika, salt og peber. Da porrer og hvidløg var begyndt at karamelisere let, fik blanding et par skævt med dagens Kusmi, Chocolate-Mint. En forrygende duft bredte sig, da den dampede sammen i gryden.

Kødet blev tilsat, og vendt godt rundt i den sorte. Derefter gulerødder i papirtynde skiver, og mere Kusmi.

Mens gryden stod og passede sig selv, klargjorde jeg en stor håndfuld Basmatiris. Da vandet kogte, tilsatte jeg en skvat olie samt en tot salt. Låg på, og laveste blus i ti minutter.

Champignoner i kvarte blev hældt i den sorte, og da det blev tid til at slukke under risene, jævnede jeg CaraMia-gryden med lidt piskefløde, og da Bjørnen faktisk havde en drøm om paprikagryde med cocktailpølser, røg der en lille bakkefuld af dem med i.

Så alt i alt blev alle imødekommet, og alle blev glade.