Når nogen død falder tiøren (som man sagde engang), tiden falder i slag og
talen forstummer. I hvert fald for en stund. Og sorgen rammer...
tirsdag den 13. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!
Alt det lys. Selvom det er blevet koldt. Og det blæser. Er det sommersindet, der dominerer storsindet. Tænk, hvor lidt. Tænk, hvor stort. Tænk, hvor meget.
Efteråret er bare helt fantastisk.
Skrevet af
Sifka
den
13.10.09
1 kommentar:
Åh, det tænkte jeg også da jeg var i byen idag. Jeg elsker København og det vil for altid være min by, - også selv om jeg ikke længere bor der!
Send en kommentar