Sempre dritto.

Det var faktisk forår da jeg mødte Venezianeren. Det var et dejligt, men hektisk forår. Det forsømte. Jeg skulle skrive speciale og til afsluttende eksamen. Jeg havde temmelig meget at se til.

Jeg var også nysgerrrig og nyforelsket. Jeg ville vide alt om Venezia. Om husene, kanalerne, kunsten, ja simpelhen alt. Venezianeren gjorde, hvad han kunne, for at forklare mig det, men kom alligevel til kort. Vi måtte tage derned.

Jeg var klar til afgang efter veloverstået eksamen, men blev bremset af den erfarne. Nix, juli er forfærdelig, vi venter til august.

Vi ventede og kom ned til noget af det varmeste augustvejr i meget lang tid. Selv bananpalmerne satte frugt i Mestre, noget meget udsædvanligt kunne jeg regne ud, for alle talte om det.

Pengene var små, så vi tog med en bus derned. Efter 24 timers kørsel, ankom vi til Lido'en, som er en mega turistmagnet med alt, hvad deraf følger.

Jeg var udmattet efter en lang rejse med næsten ingen søvn, den pludselig varme og den tætte turisttraffik på stedet. Jeg plaprede løs om soveværelser med kølige klinkegulve og lukkede skodder. Jeg skulle sove, skulle jeg.

Endelig kom vi om bord i en tætpakket 'vaporetto' med kurs mod Marcuspladsen, og endnu en gang var jeg heldig. For på skønnere måde kan man ikke ankomme til 'La Serenissima'. Byen lå i strålende sol, overtrukket af en vildt blå himmel. Jeg kunne bare ikke få nok.

Trætheden var som blæst væk. Glemt var kølige soveværelser og tillukkede skodder. Nu skulle vi skynde os hjem og få smidt bagagen og afsted igen for at hive så meget af Venezia indenbords, som overhovedet muligt.

På det tidspunkt havde jeg ikke mødt Nonna og blev lige lidt klogere. Hun lod sig ikke nøje med et par flyvske kindkys og et hurtigt 'ciao'. Jeg måtte vente. Med længsel...

I en bog om Venezia læste jeg engang, at hvis man spurgte om vej i byen, fik man altid svaret, 'sempre dritto', lige meget, hvad man spurgte efter. Det betyder 'lige ud' og sådan er det. Du finder frem til dit mål uanset, hvad vej du vælger.

Så med det i baghovedet fortsætter jeg sempre dritto, for igen en dag, at mødes med Adriaterhavets dronning.