Frikadellefryd.
Min far lavede nogle fantastiske frikadeller. Han ville ikke ud med opskriften, og tog den som lovet med sig i graven.
Jeg har eksperimenteret i eget køkken, og har haft held til at genskabe de gode deller. Nej, jeg vil ikke ud med opskriften, det er nemlig, der fidusen ligger. Man skal tænke selv, og prøve sig frem.
Dagens delle skulle have været de gode gamle far-frikadeller, men jeg kom på afveje og puttede underlige ingredienser i såsom tyttebær og øl.
Skålen er fyldt op og et nyt hold agurker sluppet løs. Nu spiser vi de lune og nystegte frikadeller med lidt godt brød til.
Desserten bliver en god film fra Blockbuster.
4 kommentarer:
uhm... en ordentlig delle fyldt med kærlighed er ikke at foragte. Jeg laver også gode deller (hvis jeg selv skal sige det) og er ikke i stand til at give en opskrift, for de laves på gefühl und so weiter...
Her stod den også på deller til aftensmad.... mærkeligt det er vel 2 - 3 år siden jeg sidst har lavet dem - du ved datteren spiser ikke svindekød. Men hun var ikke hjemme og jeg tænkte hvorfor ikke? Jeg forsøgte mig med min mors gamle opskrift.... det smagte og duftede nu dejligt af barndommens gade...
Øl og tyttebær - det lyder superlækkert!
Det er jo det, der er det sjove ved at lave mad - at lege.
Prøve sig frem, eksperimentere og en gang imellem lave en genistreg.
Ser godt ud! Hvornår opfinder man en dufteblog?
Send en kommentar