lørdag den 29. september 2007

Weekendfryd.

Fredag aften blev tilbragt i sofaen, med fredagsslik og strikketøj, foran fjernsynet. Aftensmaden var simpelhen et par flade med leverpostej og hjemmesylt. Jeg nyder altid at nå frem til ugeslutningen, men denne fredag var glæden særlig og meget, meget stor.

I morges, meget tidligt, vågnede jeg og troede, at jeg skulle på arbejdet. Pyha, hvilken lettelse da jeg blev klar over, at det var lørdag!

Lidt senere dumpede avisen ind, og jeg nød den i ro og mag inde i stuen, hvor der stadig hang et duftspor efter kollegaens cigaretrygning i går. Jeg har ellers et røgfrithjem, men en sjælden gang bliver der udstedt dispenstion, og eddikeskålene stillet frem for natten.

På køkkenbordet står en portion hvedemelsdej med rosiner og en skefuld 'citronkurt' og vokser sig stor. Vasketøjet snurrer lystigt og livet er godt.

7 kommentarer:

Andrea sagde ...

Håber weekenden fortsætter i sit frydefulde spor og at brødet bliver så godt som det lyder.

Her truer regnen og kattene er sure fordi der ikke er mere Pussi ;)

Zette sagde ...

Glæde i de dagligdags ting er godt!
Nåede heldigvis at omgøre min beslutning om udendørs-vasketøjs-tørring, lige før regnen kom. Så nu er det bare at holde sig inde for og holde lørdag. Dejligt.

Ella sagde ...

Pu ha sikke en opvågningsforskrækkelse ;-)

Hurra- det er lørdag - nyd den :-)

Kagekonen sagde ...

Uhm... sådan en gang boller med citronkurt det lyder altså lækkert. Jeg har tagget dig og håber selvfølgelig du vil være med, se mere på min blog.

Anonym sagde ...

God morgen kære Sifka, her er jeg også lige stået op. Det var da godt du opdagede du ikke skulle på arbejde. God weekend :-)

Liselotte sagde ...

Lørdage er gode... uhm :-)

Marianne sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt -og dejligt afslappende