Julebøger.
Jeg havde en aftale med min lokale boghandler, som havde bestilt lidt julebøger hjem til mig. 'Julemandens breve' er en smuk bog af J.J.R Tolkien, som kom i en ny udgave sidste år. Det er den ikke blevet mindre hyggelig af. Den og 'Nissemaskinen' - Findus og Peddersen - er sikre klassikere fra den gang Bjørnen var unge.
Camilla Plums 'Jul' glæder jeg mig meget til at stikke næsen i. Jeg har købt den ubeset og uden foromtale i baghovedet. Med Camilla Plums kogebøger har jeg det nemlig således, at når jeg har sagt A, kan jeg ligeså godt fortsætte med B, C og så videre.
Nu vi er ved det med bøger, vil jeg lige gøre opmærksom på, at man i Fakta kan være heldig at finde Nanna Simonsens 'Smag på Danmark' til 75 kroner. Den er ikke så lækker i indpakningen, som den dyrere udgave fra boghandleren, men opskrifterne er de samme, og det er altså godt stof.
2 kommentarer:
plum kan man kun elske - altså .. medmindre man er en mentalt udfordret ignorant der bare hader hende.. ;)
enten eller
a,b,c og så bare derudaf jov jov
Glæder mig til at få Plumses juleobg i hænderne. Tolkien er også et hit her i huset, og skal stadig læses højt. Dejligt du lige sparker julelæserepertoiret i gang.
Send en kommentar