lørdag den 26. juli 2008

Lørdagsdriver

Vi har fået ny logerende. Bjørnens cykelprojekt skrider frem, og han håber på, at manglende dele kan fremskaffes, så han kan nå at prøvekøre 'cykeldyret' mens det gode vejr er her. Det er nemlig ikke en regnvejrcykel, han her er ved at skrue sammen. Projektet er en dyr fornøjelse, så det er heldigt, at han kan låne såkaldte 'skoddele', der derefter skiftes ud efterhånden, som levering og økonomi er til det.

For en sikkerheds skyld skal 'cykeldyret' opbevares i Bjørnehulen, når den ikke er i brug, men indtil at bulldozeren har været forbi, må den altså midlertidigt(?) sove opad spisebordet.

Jeg selv faldt selvfølgelig i bogstavsbrønden, og kunne ikke komme op, før den sidste side var læst. Det gav ro, men også en forsinkelse af alle planer. Jeg tager det nu meget roligt, for jeg kunne allerede i morges mærke, hvor det bar hen, og ved at der er tid til det hele, og atterdag i morgen.



1 kommentar:

Kagekonen sagde ...

åh... sådan et bekendtskab kan blive en dyr fornøjelse. Min cykelsøn har også fundet en "pusher" der er leveringsdygtig i "skoddele" som kan gå an indtil der er sparet sammen til de "rigtige" dele...