søndag den 23. november 2008

Kortsving

Klokken 16.00 mødtes jeg med Andrea foran hovedporten til Tivoli. Vi skulle svinge kortene, sandsynligvis den sidste gang, inden de bliver gamle og ugyldige. Vi skulle ind og nyde lysene.

Og ind, det kom vi.

Vi vandrede rundt sammen med alle de andre, blandt nisser og julemænd. Vi traskede rundt og beundrede Nordeuropas største samling af julestads. Der var kugler, kræmmerhuse, hjerter, lys og andet tingeltangel. Nærmest, hver eneste form og farve var at finde her. Der var bunker af sukkergodt og pepparkakor, men ikke mange muligheder for at smage på varerne inden man betalte de dyre priser.

Det glædede mig at konstatere, at Den Trojanske Julebuk var nået frem i tide. Jeg forestiller mig, at den har bugen fuld af vaskeægte nisser, der vil være med på en kigger, sådan lidt i det skjulte.

Vi faldt ikke for varm glögg i papkrus, eller fedtede klejner, men gemte appetitten til koreansk grillmix med japansk øl på Gasværksvej. Desserten, latte og varm kakao, indtog vi på en cafe nær Halmtorvet.

Alting har en ende, også de gode oplevelser uanset, hvor hyggelige de er, og pludselig var det tid til at vende rensdyrsnuden hjemad. Det gjorde vi så.

5 kommentarer:

Lotte sagde ...

Jeg har sagt det før, men gør det gerne igen. Jeg bliver simpelthen i så godt humør over at læse om, hvor fantastisk gode I to er til at hygge jer sammen!

Marianne sagde ...

Jeg kan kun sige som lotte!
Det er fedt at høre, at I hygger jer så meget sammen!

:0)

Anonym sagde ...

så var det lige før vi var stødt ind i hinanden...ærgeligt at vi ikke gjorde. Vi var en tur i Kbh. idag (med snot og hoste og ingen stemme)og tog hjem lige deromkring
:-)

Lene sagde ...

Ren råhygge, og I supplerer hinanden godt, både i virkeligheden (tror jeg)og på jeres blogge :-)

Anonym sagde ...

Jeg burde også.... jeg har også årskort og jeg har ikke været i Tivoli én eneste gang i år. Det er jo lidt absurd og kortet bliver ikke fornyet næste år, det er helt sikkert.