Vinterkalenderen

Jeg har lidt over en uge tilbage, og det er ikke meget der er sket. Med vinterkalenderen. Den står stille. Næsten.

Måske rykker det her i weekenden. Måske ikke. Jeg er fortrøstningsfuld. Selvom jeg endnu ikke har det fulde overblik over, hvor meget jeg mangler. Eller rettere sagt ikke er begyndt på.

Noget helt andet er, at i går kunne jeg konstatere, at man skal bruge mod for at turde tro på, at der også er lys forude. Vi turde næsten ikke, hverken Bjørnen eller jeg. Så glæden kom på slingrekurs, inden vi opdagede, hvad der gik for sig. Hertil morgen kunne vi ryste på hovederne, og konstatere, at vi altså stadig ikke er så skide gode til det der med fremgang i livet.

Og så sprang vi bare ud i det. Yiiihaahhh!