mandag den 26. januar 2009

Lykkebukser

I lørdags faldt min vej forbi et udsalg, der virkelig sang på sidste vers, og jeg forventede egentlig ikke at finde noget brugbart. Men lige de rigtige bukser, de sidste i min størrelse, og de sidste i den rigtige farve hang, og ventede på mig. Det orange prismærke lyste op med et pænt tilbud, og da jeg kom til kassen, faldt prisen yderligere 50 procent.

I dag tog jeg mine glade bukser på for første gang, og kunne straks mærke, at dem var der overskud i. Jeg følte mig næsten som drengen med guldbukserne, bortset fra at det var overskud og glæde, jeg trak op af lommerne, i stedet for guld og grønne skove.

Lidt senere på dagen, opdagede jeg, hvor godt det i virkeligheden var, at jeg havde taget bukserne på lige netop i dag, for jeg fik eddermuggeme brug for al det overskud, der kunne hives op af lommerne.

7 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er de bare smukke, Sifka - der må kunne være en masse overskud at hente op af lommerne, når der bliver brug for det!

Gudrun Sjödén design vist?

Anonym sagde ...

De er da bare vildt fede og sådan lidt forårslækre også.
Tillykke med det gode kup

Sifka sagde ...

Madame,Gudrun, it is;)

Valdemarsro,Nemlig, forårslækre vinterbukser:)

Sus sagde ...

Eddersmarte er de :)
Tillykke med kuppet!

Sifka sagde ...

Tusind tak fru Lipka, og velkommen til:)

Anonym sagde ...

Hvor er de sjove - noget tøj indeholder bare mere energi end andet. Sådan er det bare!

Anonym sagde ...

Men er ikke det Gudrun Sjødens bukser, de som har en kusine som er vendbar anorakk? Lekre!