fredag den 6. februar 2009

Skal vi hønse

I går i pausen mellem to ting, kørte jeg en tur rundt i kvarteret, og havnede hos Sina, som har en rigtig dejlig butik ved Holmbladsgade. Her kan man gå, og støve rundt mellem alle de fine ting, og pludselig finde noget, som kan opfattes som uundværligt.

Jeg har vist nævnt det før, men da jeg var en lille pige, kørte min far til og fra sit arbejde på en lysegrøn knallert af mærket Puch. Nej, nej ikke den grønne Puch Maxi, en helt anden og ældre slags. Men det er fuldstændig uden betydning.

Dengang fik mange udbetalt ugeløn, og således også min far. Det var om torsdagen, og tit og ofte købte han en lille ting med hjem til mig. Nogle gange en pose med røde anisbolscher fra Irma, Kongen af Danmark, hed de, et Anders Andblad, eller et par plader spritnye hønseringe.

Sina havde et barndomsminde i butikken i går. Er du gal, hvor var det populært med sådan en plade spritnye hønseringe. Kløverne og stjernerne var i megahøj kurs, og gav bare så mange s'er og o'er, hvis man byttede. Jeg elskede uglerne, men kringlerne var også gode at have på lager.

De små blade, på pladen, har jeg altid opfattet som små fugle med små næb, men der tog jeg altså fejl, men jeg har lært at leve med, at jeg var længe om at se det.

Jeg kunne fortælle vidt og bredt om hønseringene i min barndom. Om hjemmelavede hønseringsautomater, om snyd, plat og uærlige spil, og om hvordan en veninde og hendes søster forsøgte at stjæle hele min samling, og hvordan jeg med list og snilde, forhindrede det.

Jeg kan fortælle om, hvordan man gloede med påtaget interesse, når man blev præsenteret for 'ægte' hønseringe, de spiralformede af slagsen, der af ren og skær høflighed blev indlemmet i samlingen, selvom man på forhånd vidste, at de ikke ville ligge højt i bytteværdi. Jaja, ringen der blev snoet rundt om benet på hønen, blah-blah og kom nu videre, stod man og steppede, mens onkel Aage docerede.

Jeg kunne også fortælle om, hvordan ringene senere fulgte med udviklingen, og blev smeltet om til trendy skeformede brocher. Det har nok ikke været særligt sundt for helsen, og stå der og inhalere plastikdampende fra de glødende skeer med deres smeltende indhold, men det var ikke noget, man tænkte særlig over, dengang.

I går, gik det op for mig, at fascinationen næsten er intakt, og i nat blev jeg lynramt at en ide, som jeg simpelhen bliver nødt til at ekspedere ud i virkelighed. Og for ikke at skabe unødvendig bekymring kan jeg allerede nu forsikre, at smeltning ikke indgår i planerne.

Her til sidst slår det mig, om det mon kun er mig, der kan blive bidt af en gal hønsering, eller er der andre, der også har en yndlings én af slagsen, eller måske endda et godt hønseminde? Så frem med det, skal vi hønse, eller hva'?

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

er du da tosset ja gu´skal vi da hønse..hvis du lokker vil jeg altså også godt lave brocher...hvis vi nu åbner vinduet Sifka, tror du så ikke det går?

Jeg har en tante, der bor i Kartoffelrækkerne, og hun kunne købe ind at hønseringe kan du tro, i sin tid da hun var mere mobil, end hun er i dag...og hun købte i dusinvis hos Rønberg legetøj (kender du den/eksisterer den min endnu..nej det tror jeg egentlig ikke) Men for pokker da, hvor hun kunne forsyne os provinspiger med hønseringe og andet godt fra hovedstaden :-)

Tak for mindet :-) og erindringen om stanken af smeltede hønseringe
:-)

Anonym sagde ...

Hvor jeg var, kaldte vi det for snap-ringe. Netop fordi vi mente, at hønseringene var de runde spiralformede, som du så fint linker til.

Der var også tyre- og kalveringe.

Tyreringene var af jern, kalveringene af gult plastic og hver især var de blevet brugt som næseringe til dyrene og jeg lover dig; man var _virkelig_ noget ved musikken, hvis man havde dem i sin samling! Hver især var de allermest værd, når de var slidt HELT flade, men det tog en eeevighed at sidde i skrædderstilling på fortovet, for at "raspe" dem henover fliserne.

Åh ja, det var tider dengang. Tak fordi du mindede mig om dem :-)

Nille sagde ...

De er absolut lige så smukke, som de var dengang - og det enkle legetøj er tit det bedste!

Jeg kender ikke Sina - men da jeg var amagerkaner kom jeg tit i alt-mulig-butikken ude på Øresundsvej... Ali Baba's hule simpelthen!

Lotte sagde ...

Næææææ, der er uuuuugler i!!!!

Jeg har også haft hønseringe. Og snapringe, som Anita klader dem.

Og dueringe, som faktisk blev brugt til duer (de er selvfølgelig mindre end hønseringe).

Gad nok vide, hvad der egentlig er blevet af alle de kulørte plastikringe...?

Regitze sagde ...

åh! Sifka. dét er hønseringe!!!
du har jo så fuldstændigt ret. i det hele.
hønsemanskiner med sprække og lykkehjul. lavet i den fineste cigarkasse eller skotøjsæske.
angsten for at brække skævt, når man fik en ny firkant forærende.

Rønberg i St. Kongensgade (det er desværre mange år siden, Anne).

som københavner siger de andre ringe os ingenting. hønseringe var bogstaver og ikoner. punktum.

kan du huske, når hjertet stod stille, mens vi lagde sikkerhedsnålen ned i broschedejen?

og ja, Nille. Herolds Varehus. vi må i Sina og kigge sømmene efter.

Anonym sagde ...

jeg torede også dem du kalder blade var fugle og det tror jeg stadig at jeg tror:0)

Madame sagde ...

Min minder er fuldstændig som dine, Sifka, og jeg har også smeltet hønserunge i en ske, så køkkenet lugtede helt forfærdeligt. Jeg kan fornemme stanken stadigvæk. Og de ægte hønseringe var en skat, man vogtede over.Jeg arvede endda min mors, så det må have været trendy længe inden, du og jeg var børn :-)

Zette sagde ...

Enten er jeg lidt yngre end dig Sifka og kommentatorerne, eller også nåede de aldrig til Lolland, hvor jeg voksede op. For jeg er blank her, siger mig intet - eller selvfølgelig har jeg hørt og læst om dem - mindes vist noget med en p1 - vita? - udsendelse om en kvinde, der havde lavet en bog om hønseringe? Men ellers ku vi altså lige så godt tale tøndebånd. Jeg er helt lost :-(

Tina sagde ...

Aaaaiii jeg er helt faldet i svime over uglerne!!! :)
Og hollllddd da op du hensatte mig lige til min barndom dér :) Hvor har jeg haft mange hønseringe af alle mulige slags og farver!!! :) Men det med at lave brocher ud af dem har jeg ikke prøvet. Det vil jeg da rigtigt gerne se :)

Jette sagde ...

Beskrevet nøjagtigt som i min barndom, ha, ha tak for det :)