En majmorgen

Da jeg var barn, kom jeg ofte på familiebesøg i Sverige. Ind imellem overnattede vi, og stod dagen derpå op til morgenmad på svensk maner. Og det er noget der gør indtryk. De spiser nemlig alt lige fra marinerede sild til friskplukkede skovjordbær fra baghaven. Med knasesukkerdrys og fløde.

Hertil morgen kører en svensk variant af noget morgenfjernsyn i baggrunden, mens jeg tuller rundt mellem vasketøjsrester og køkkenet.

Jeg har kogt et stykke økomedister, skåret i skiver, og ristet på panden. Pisket fire små æg og tilsat salt og peber. En pænt stor håndfuld frosne ærter bliver drysset ud over medisterstykkerne, og bagefter hælder jeg de piskede æg over. I mangel af et brugbart låg, dækker jeg panden med folie, og skruer helt ned for blusset. Og går.

Videre til mit rene vasketøj, der bliver lagt sirligt sammen, og den sidste tromlefuld sat igang.

Tilbage i køkkenet skærer jeg af det gode rugbrød, som er svundet godt ind. Et sikkert tegn på en brødsucces. Jeg hakker rosmarin fra vindueskarmen sammen med et par totter syltet rød peberfrugt, som er Bjørnens p.t. yndlingsingrediens til sandwich. Nu får han det som tilbehør til en dansk-svensk udgave af den italienske frittata.

Efter cirka femten minutter er frittataen klar. Lysebrun i bunden og letstivnet på overfladen. Vi spiser, og vi nyder, og vi spiser det hele.

Nu sidder jeg her, klar til at skylle avisen ned med en kummefuld sommerglad jordbærte. Det er da en ok begyndelse på en søndag på Amager.