Er det mig der bestemmer her

Jeg sagde jo, at jeg ikke gad, men hvem lytter til det, og en halv time efter sad jeg i en bus på vej mod det område, hvor Jens Rohde vinder valget på antal af opsatte valgplakater. Altså på vej mod den svenske møbelgigant i Gentofte.

To unge fyre, med hvert sit skateboard, hoppede også om bord, og underholdt med stille nynnen af en gammel traver. Og da de stod af, stod de op på hvert sit bræt i fuldstændig harmoni, som kun sådan en par drengerøve kan det. Fuldstændig synkrone i bevægelserne da de satte af, og med vristen smukt balletstrakt, så de selv ville have korset sig ved synet.

Og så er det vist sket med mig, og begejstringen for at tulle rundt i det store varehus. Jeg plejer at betragte det som en herlig udflugt med indlagt frokost og hele pivtøjet. Og gerne flere ture gennem herlighederne. Men idag var jeg tæt på grænsen af at ligefrem hade det. Pyha, altså!

Og plakaterne jeg gik efter, var enormt grimme i virkeligheden, så jeg kunne have stået her med spildte kræfter, hvis det ikke havde været fordi, jeg fik andre gode ting med hjem i posen.

Nye lamper, ny hovedpude og to opvaskebørster.