Mit sorte hjørne

Sådan ser der ud ligenu. Men ændringer er på vej. Nogle i dag. Nogle i morgen. Og resten, når det passer sammen.

Jeg har købt en lampe. Jeg bliver nødt til at købe en ny printer. Nej, det er gas, men jeg har til gengæld fundet den rigtige plads til min præmie. Og jeg har fundet den helt rigtige ramme.

Det er ikke fordi, der som sådan er noget i vejen med billedet, som det er indrammet nu, men, der skete det, at jeg, tidligere på dagen, pludselig stod med den perfekte ramme i hænderne, og tænkte, wauw, det kunne se godt ud! Men jeg blev usikker på målene, og når man er mobilløs, kan man jo ikke lige ringe op, og få de fornødne oplysninger.

Mit sorte skrivebord er oprindelig født som spisebord, men det lod jeg mig ikke skræmme af, og når det så ovenikøbet var sat vildt ned på grund af ubetydelige ridser i pladen, ja, så var jeg solgt, og jeg har elsket det lige siden, det kom ind af døren. Nåjada, elsket og elsket, jeg er i hverfald meget, meget glad for det.

Under bordpladen sidder en hylde, som jeg bruger til opbevaring af papirbakker og til udstilling af små billeder, malerier og andre finurligheder. Sidst ankommet er et lille kort fra Jeanette Mariae, som har en sammensætning af røde, orange og grønne farver, som jeg bare ikke kan få nok af.

Det lille abstrakte klatmaleri er et farveladebillede, Bjørnen engang lavede til mig, da han var en lille purk, og gæt lige om jeg glad for det?

Det sidste lille maleri blev vundet i en lodtrækning, ved et julemarked, jeg deltog i. Og nej, det var ikke mig, der vandt, men jeg delte lokale med hende, der vandt billedet, og hun var mere vild med et af mine sjaler, og så byttede vi.

Og så er der min messingkrokodille, som tidligere stod i hos min farmor. Sidenhen, da hun døde, tog min far den med hjem, og en dag var det min tur til at tage mig af den, efter at have lukket og slukket mit barndomshjem, efter min fars død.

Om lidt begynder jeg at pakke lampen ud, og i morgen lander en sort/hvid Mumi-musemåtte på bordet, og afløser dermed den orangerøde reklame-musemåtte, der egentlig aldrig skulle være taget i brug, men pludselig lå den der bare, og er aldrig kommet videre.