Gengangeren

Denne salat spiser vi ofte om sommeren. Ligeså snart spidskålene er landet, bliver der fyldt op med rejer, dild og ærter. Og i vanlig stil laver jeg lidt om på det hele. Hvergang.

Jeg rører en smule olivenolie op med citronsaft, salt og peber, i en stor skål. Nogle gange rører jeg også en smule sennep med. Tilsætter hakket dild.

Kålen snitter jeg meget, meget fint. Man kan også bruge sommerkål, som jeg gjorde forleden dag, da min stue stod for foderet til personalemødet. Det vigtige er, at det bliver snittet fint. Når kålen er færdig, vender jeg den omhyggeligt i dressingen, som bare skal smyge sig om kålen. Ikke noget sjaskeri her. Bare blidt kysseri.

Så lader jeg skålen stå, for dressingen mørner kålen lidt, dog uden helt at hive sprødheden af den.

Idag kom jeg til at tilsætte en halv mango, som jeg havde hakket fint. En anden gang var det friske jordbær, jeg brugte, og en tredje gang var der vist noget med nogle pærer. Jeg kan ikke nære mig.

Når tiden er inde, putter jeg en stor håndfuld frosne ærter i, eller selvbælgede, hvis det er sæson. Og lige før skålen ryger på middagsbordet, vender jeg en portion afdryppede rejer i. Skiver af Prins Vladimir med lidt koldt smør ved siden af.

Og så spiser vi.