fredag den 17. juli 2009

Natsværmeri

Grillmaden ligger uroligt i maven, og jeg tøfler lidt frem og tilbage, inden jeg endelig bliver for træt til kurvestol, strikketøj og veranda.

Jeg trækker mig tilbage bag lukket dør, og nedrullede gardiner.

Et lille natsværmeri sidder i lampens skær, da jeg bladrer i endnu et af de gamle Alt'er. Jeg fortaber mig, og falder i søvn.

Jeg vågner ved en intens miaven, og forestiller mig tomme madskåle på køkkengulvet, og lader mig trille ud af sengen. Klokken er fem, og det viser sig at mad er der nok af. På vej tilbage til de bløde puder og Morfeus arme, smides fakta på bordet.

Rosita the cat har endnu en gang slæbt frøprinsen med hjem til tango og medrivende kys.

Frøtransporteren kører igen ud til undsætning, og kort efter lander frøprinsen atter i hegnet. Så fat det dog! Begge to.

2 kommentarer:

HANNE sagde ...

Den frø må da snart være perforeret et par steder :O)

Jeannette Mariae sagde ...

Nu er jeg altså nysgerrig - Er det den samme 'frøprins', der kommer til dig hver nat?

Knus fra engen ;-)