Den hjemløse due
Jeg havde egentlig ikke tid til at fototgrafere duen, der tidligt i morges. Men den sad bare der på hegnet, og så dybt nedbøjet ud. Selvom jeg passerede tæt forbi, blev den bare siddende med ryggen til, og et enkelt øjekast over de grå skuldre.
Stakkels ven, hjemløs og fordrevet fra det sikre.
Og nej, den er ikke syg, den fejler ikke andet end, at den er blevet smidt ud fra taglejligheden af stilladser og larmende håndværkere. Ikke engang efter fyraften kan den finde ro på toppen, for presenningerne har løsnet sig, og blafrer helt hysterisk, og larmende i efterårsblæsten.
Jeg tog mine billeder, og trak af med TrilleNyx, hvilket ikke generede duen det fjerneste. Jeg fik øjenkontakt, og den bad nærmest om at komme med i kurven. Men, jeg undskyldte mig med travlhed og en kulret kat, og efterlod det stakkels kræ til fortsat at hænge ud på hegnet.
1 kommentar:
Som latid en dejlig historie, du har en helt særlig evne til at se vinklerne på tingene. Tror du også vi ville have set duen som trist og ensom hvis den ikke havde været grå?
Send en kommentar