Weekendkurven

Det var helt vidunderligt at nå frem til weekenden efter en monster-langtrukken og besværlig uge. Men vejs ende blev altså nået efter endnu en kort dag, der alligevel gik hen, og blev længere end først antaget.

Der har været en masse at se til. Også i dag. Gulvene er blevet skridtet godt af. Mad er noget, jeg har spist tilfældigt. Og sager er blevet lagt på plads, og andet blevet gemt eller udskudt, og da den anden halvdel af den olympiske kommite pludselig stod, og signalerede 'fem minutter til mødestart', opdagede jeg, at der altså også var noget, jeg havde glemt.

Men vi fandt ud af det, gjorde vi. Vi er som humlebier i min branche. Vi flyver også, selv om vi ikke kan, og OL kommer til at løbe af staben i næste uge, som planlagt. Missionen lykkedes, og det var en stak glade børn, der hoppede hjem til weekend, fredagsslik og Disneysjov.

Klokken halv fire drak jeg usynlighedens eliksir, og forsvandt. I morgen er der atter arbejde på programmet, men først fredagsfrikvarter.

På vejen hjem gled jeg umærkeligt ud og ind af butikker, og fyldte kurven godt op med fem film og fredagsguf. Hvedeøl og hvedebrød. Og en enkelt klase druer. Jeg trænger, og jeg synes eddermuggeme også, at jeg har fortjent det.