Paraplyklapfragt

Jeg kan desværre, hverken finde hoved eller hale på noget som helst, der har med det skide loft at gøre. Bær over med, at jeg næsten er strittende af stress over, at jeg alligevel ikke har styr på mine skrøbelige polske glaskugler fra dengang, det var jul for længe siden. Og Bjørnens legetøj. Og de to eller tre spejle.

Behøver jeg at tage sådan på vej?

Ja, det gør jeg, for hele min morgen i morgen vil være besat af frustration og udredninger. Lappe- og lorteløsninger.Viceværten kan, må, eller vil ikke være dagens mand i skysovs alligevel, så nu står jeg der med håret hængede ned fra loftet og i uvished svævende lige indtil i morgen tidlig.

Undskyld mig, men jeg har været på loftet igen. Bagtrappen er et inferno af støvpartikler, der bliver pumpet rundt, fordi døren ind til det tagløse loft står pivåben, samt flere vinduer trappen ned også er åbne, hvis de da ikke ligefrem er blevet fjernet.

På selve loftet blæser det så meget, at den armerede plastikpressening flere steder blafrer vildt i vinden, og man med gelesvage knæ må klamre sig til det nærmeste træværk for ikke at trimle omkuld. Jajada, næsten.

Ork, jeg kunne fortsætte med at fortælle om underboens frustrationer, om overboens frustrationer og minsandten også om over-overboens frustrationer. Vi er en hel opgang i frustrationens vold.

Men, da man jo helst skal glo på de der halvfyldte glas, vender jeg humøret på hovedet, og forkynder glædesstrålende, at jeg har fået ny støvsuger.