Ad køkkenvejen

Inden den spændende udforskning af loftsetagen, kom jeg jo først hjem fra job og indkøb. Stillede TrilleNyx fra mig, og trippede over kalkplamagerne ved køkkentrappens fod. Hold da, hvor ser der ud!

Det er lønningsdag i dag, og jeg har høstet blandt diverse tilbud og bestillinger. Pengene kaster jeg først rundt med i morgen.

Den tunge kurv føles let ved tanken om de gode sager, der ligger i skøn forening fordelt i flasker, glas og dåser. Og hov, se der! en gulerodskage er der også.

Et glas med små runde lækre polske rødbeder. Nøjagtig, som dem man kunne købe i Irma for hundrede år siden. Mindst. En flaske med polsk vodka krydret med bøffelgræs, og et enkelt ilagt originalt strå, der garanterer for ægtheden, nøjagtig som den jeg tyllede i mig ved særlige lejligheder for hundrede år siden. Mindst. En flaske med cremet kaffelikør, som man, i følge visse kilder, kun drikker, hvis man er hundrede år. Mindst.

Tre dåser med vidunderlig olivenolie, smagssat med mynte, mandarin og grøn citron. Jep, just præcis, de tre typer jeg faldt for på eat09. Oveni hatten havde jeg fået tilføjet to glas honning. Èt med lavendel, og ét med rosmarin. Lækkert, lækkert, lækkert.

Dyre ting, dejlige ting, som jeg vil være glad for at have stående den dag, det kun er en halv pakke pasta, der ligger og råber op fra bunden af spisekammeret. Den vil da blive omdannet til den skønneste luksusret med et par dryp af de dyre dråber.

Jeg har lige fornøjet mig med et stykke gulerodskage, der er dækket af en smørcreme så lækker, at man kunne æde den direkte af skålen med ske, men det lader vi så lige være med, og gemmer i stedet resten af kagen til i morgen, hvor jeg igen vil lege med lønningsdagen, for jeg vil se om, der er råd til at smide nogle penge efter en ny støvsuger.

Jeg synes, vi trænger.