Madlavningslede
Jeg har en plan. En plan om at lave noget med kylling i karry. Med et eller andet. Og noget til. Jeg har købt ind, med den plan i baghovedet. Men, et er at have en plan. Noget helt andet er at føre den helt ud i køkkenet.
Jeg har nemlig madlavningslede.
Og det er altså rædselsfuldt for sådan én som mig. Det har stået på rigtig længe. Irriterende længe.
Min energi i køkkenet er som en østers uden indhold.
Jeg håber ikke, at det kommer til at vare ligeså længe som den periode, hvor jeg ikke kunne læse bøger. Det varede, og varede, og varede. Alt for længe.
Det er heldigvis ved at fortage sig, men helt væk er det ikke. Altså det med bøgerne.
Måske skal jeg bare gå derud, og nedstirre ingredienserne og se, hvordan de reagerer.
Suk!
5 kommentarer:
Madlavninglede kender jeg alt for godt, træls at være led ved noget vi lever af og måske for.
Øv Sifka, håber det skyldes den nys overstået sygdomsperiode og snart forsvinder.
Håber den snart vender tilbage, for det virker til, at du laver rigtig gode og spændende retter. Det nyder vi andre også lidt godt af (inspiration).
Her har hver af pigerne en maddag og vi forældre skiftes så til, hjælpe. Det er dejligt, at sætte sig til bords når man ikke selv har lavet maden.
Ja Sifka, det er jo noget jeg i aller højeste grad også kender til. Det har nu, varet i henved fire år og jeg syntes ikke der er tegn i sol og måne på at det ændres sån lige med det første. Ind i mellem får jeg et glimt af lyst, men så bliver jeg mindet om hvilke betingelser min lyst skal udfoldes og så går jeg kold igen..
SUK
Mette, ja det er lige det.
Lene, jeg har også tænkt på om det er den blanding af stresse og sygdom der gør sig gældende. Ja, bestemt øv!
Fru E, det er en af mine fornøjelser her så siden, at inspirere andre.
Herhjemme er Bjørnen flink til at lave mad, så jeg står ikke alene med det. Og han gider af lyst, ikke af pligt.
Henriette, fire år! Pyha, det er lang tid.
Send en kommentar