Endelig!!
Af med slæverne efter en laaaang dag. Jeg har de sidste to timer glædet mig så meget til, at jeg fik fri. Tre fridage vinker forude, og veninden kommer på besøg i morgen. Lørdag og søndag står der INGENTING på programmet.
For at spare køkkentid i morgen, vil jeg forberede så meget som muligt i aften. Vi skal nemlig råhygge i de bløde, med en stak gode dvd'er, og ind imellem skal der udveksles oplevelser og andet godt.
Jeg har en bunke økologisk hakket oksekød med hjem og det bli'r simret om til en god gang "morfars". Det er optimal DVD mad. Nemt at håndtere, når man er plantet dybt i sofaen.
Desserten skal trylles ud af jordbærkassen. Jeg tror, at det ender med en jordbærlagkage i stedet for tærten, jeg overvejede i går. Når dagen er slut, kender jeg i hvert fald det endelige resultat.
Nu skal der købes ind og baboucher'ne er klar til fødderne igen. Afsted med os til det nærmeste supermarked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar