Gang i termokken.

Veninden og jeg havde en biosceance igår, hvor vi så 'Kunsten at græde i kor'. En film med et dystert emne. Grotesk til tider, så man måtte le, men dysterheden slog ofte latteren ud og vi var efterfølgende enige om, at der havde været passager, hvor morskaben i salen føltes direkte upassende. Sympatien lå hos pigen med knallertbøllen, som satte ild til Bedstes hus.

Da vi kom tilbage til adressen blev termokken indviet og den viste sig at ha' det rette rummål.

Vi fik slået os til bords og delte brød, ost og pølse. Et glas med citron kurt var også at finde på pladen, for det har veninden fået smag for.

Både veninden og jeg er ordrige og diskussionslystne og det sker tit at bordpladen får et håndsmæk, når der skal understreges. Vi deler tykt og tyndt, godt og ondt, stort og småt.

Vi taler, med filmen i baghovedet, om udsatte børn og senere om børn i al almindelighed og jeg får fortalt om dengang, jeg var klar til, at slå en meget stor svensker i dørken for, at beskytte mit afkom. Hånden knyttes stadig ved tanken.

Vi bli'r afbrudt af 5-6-7 måske 8 hollændervogne med blåt blink og høj lyd. Nu er der nok ballade på Christiania, desværre.

Samtalen drejer og nu taler vi om ballademagere, skæve eksistenser, hashhandel indenfor og udenfor, provokationer, værdien i at ha' plads og overskud til, at mennesker og tanker kan skille sig ud og være anderledes, om solidaritet.

Efter den hjemlige politiske andedam, har fået en tur, lander vi i kunsten og kulturen. Et digt kommer på tale, men ingen af kan huske forfatterens navn. Til gengæld kommer hun promte med svaret på gruppen, hvis melodi snurrede inde i hovedet, nemlig 10 CC. Resten fandt jeg senere i kommentarfeltet og tak for det.

Termokken er tom og toget skal køre. Da veninden er gået, finder jeg forfatternavnet og digtet frem, som var blevet væk i hukommelsen og sender et uddrag til hende på SMS.

Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo af J.P. Jacobsen - et uddrag:

Tog Bølgen Land?
Tog den Land og sived langsomt
Rallende med Grusets Perler
Atter ud i Bølgers Verden?
Nej! den stejled' som en Ganger,
Løfted' højt sin vaade Bringe;
Gjemmen Manken gnistred' Skummet
Snehvidt som en Svanes Ryg.

Det viste sig senere, at veninden havde tænkt på en anden arabesque, nemlig 'Livets arabesk' af Tom Kristensen. Nå , men sådan er der så meget.