Når skader sker.
En mor har i et øjebliks travlhed glemt at fjerne en lille skammel under et åbent vindue. En lille pige kravler op og læner sig ud, vinker og kalder ned til hendes bror, der leger i gården. Den lille krop gynger glad i vinduekarmen. Hendes mor kommer i tide, griber sin lille pige og får flyttet skamlen. Skaden flyver videre og sker ikke denne gang.
En kvinde står på en legeplads midt i et socialt boligbygggeri. På en tredjesals altan skal en lille pige spise frokost og bli'r anbragt i sin høje stol foran rækværket på altanen. Mor har glemt noget i køkkenet og går. Pigen rejser sig i stolen for bedre at kunne se de legende børn på pladsen under sig. Skaden vipper på gelænderet, men flyver da pigens mor vender tilbage med det glemte. Hun mader sin lille pige og de ler sammen. Kvinden på legepladsen ånder lettet op.
En kvinde sidder på en legeplads og nyder en cigaret. Der er legende børn omkring hende. Skaden lander på asfalten foran hende. Den er sket. Fra tredje sal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar