søndag den 29. juli 2007

Sømand Pelle Bjørn...


...er den muntre omskrivning af 'jeu mapelle Bjørn', som opstod da Bjørnen på et tidspunkt, gik på Ungdomsskolen for at lære fransk. Hans lærer var begejstret og mente at Bjørnen havde evner for sproget. Bjørnen var knap så overbevist.

Undervisningen indeholdt en studietur til Paris, som var rig på oplevelser og nye indryk, og da han kom hjem, hallucinerede han nærmest af søvnmangel. Sommerferien kom og gik sin gang, et nyt skoleår startede og det franske fortonede sig i det fjerne.
Sømand Pelle Bjørn var strandet.

Nu har han, som nævnt, været afsted igen og denne gang på sydkysten, hvor der åbenbart altid er sol og sommer. Temperaturen lå fra 25 grader om natten og op til 40 grader om dagen. Morgendisen over bjergene, kunne meget vel vise sig at være en skovbrand i det fjerne.

I går blev alle stederne udpeget ved hjælp af Google, og der blev blandt andet fortalt om aften- og natteudflugter til stranden og den lokale campingplads, og om de første dages sprogligt famlende forsøg på kontakt med de lokale unge, som heldigvis lykkedes.

Franskmænd taler nemlig bare ikke lige engelsk, og derfor overvejer Bjørnen nu, at tage det franske op igen, så han næste gang vil være i stand til at kunne konversere de unge madmoiselles på deres eget sprog.

Overordnet har det været en total badeferie med et frivilligt fravalg af store kulturelle tilbud, men det vigtigste er opnået, han har nydt hver eneste dag, fået sol på næsen og han er kommet hjem med gode oplevelser og lysten til flere.

Fotografiet har jeg lånt af Bjørnen, og det er også ham, der har tegnet den franske lilje i støvet på den til lejligheden lånte bil.

3 kommentarer:

Fríða sagde ...

velkommen hjem til din dreng, og hvor er det altid bare dejligt at få dem hjem igen, glade og tilfredse.
kh.fra Island
Frida

HANNE sagde ...

Håber det har været en ferie med gode oplevelser og søde piger :-)

lifeondyssen sagde ...

Godt at have ham hjemme igen og det lyder til at han har haft en vidunderlig ferie og søde piger .. god ide at tag det franske op igen til næste tur !!