Udfordring.

Vidste man ikke bedre, ville man tro, at Andrea var helt vildt hippieagtig. Hun har en svedhytte af et drivhus og mit første møde med hendes have medførte mange interessante udskejelser med flippet tilsnigelse. Der blev nemlig brændt røgelse af i strandstenkæder, samt snakket meget om, hvem og hvilke, der mon havde til opgave, at våge over bønnerne og de andre grøntsager her på jorden.

Jeg hjalp også med lidt skilteskrivning, og heppede ellers bare på fra sidelinien, men da frøene næste morgen på trods af alle anstrengelserne, ikke havde banet sig vej ud igennem den armerede plastik, kom jeg så til, at fremsætte en påstand. Og så var det løb ligesom rettet an.

Er Andrea en hippie? Nej, i virkeligeheden forholder det sig snarere således, at Andrea er formidabel til at have feriegæster. Jeg følte mig i hvertfald meget tilpas i hendes selskab. Så tilpas, at mine Gudrun Sjöden-hippie-tilbøjeligheder ikke virkede mærkelige og uvelkomne. Tværtimod. Der var ingen grund til forstillelse her, og det var lige vand på de tørlagte møller.

Nå men, jeg lagde mig som sagt selv ud, og påstod, at jeg kunne slå hende på bønnefronten. Nu får vi se. I morgen ryger mine bønner, som jeg forøvrigt har fået af Andrea, i potterne. Inden da, er de lagt i blød efter, at nattegudinden har prøvetygget dem. Jeg tror på det, hvilket igen er et usvigeligt tegn på, at det var en rigtig god ferieoplevelse. Og tak for det!