Dag 5 Ry, morgen
Morgenen indbyder til stille nydelse af en kop te i selskab med morgenbrødet. Jeg har fundet Viasat History, som nu kører i baggrunden. Verandadøren er åbnet, katten har lagt sig tilrette i kurvestolen, og jeg nyder den lidt kølige luft, der strømmer ind i stuen.
I nat vågnede jeg til lyden af regnvejr. Kraftig regn. Måske var det lyden fra tunge dråber, der hamrede på verandataget, der forstærkede oplevelsen, men det lød virkelig somom, at der var skruet helt op for hanen.
Tidligere på aftenen var der fyrværkeri et sted lige i nærheden, så katten returnerede ret hurtig ind af kattelemmen, selvom den næsten lige var skredet for natten. Den voldsomme regn endte heldigvis ikke i torden og lynild, for jeg er ikke sikker på at Rositas nerver havde stået model til det også.
Jeg tænker på selskabet i går, og jeg har det ligesom jeg har oplevet noget udsøgt, og derfor vandrer lidt rastløst omkring uden at finde lige det, der tangerer gårsdagens begivenhed. Det var fileme en god rundkreds!
2 kommentarer:
Den rundkreds var slet ikke så dum. Jeg synes, at den endte alt for tidligt - jeg genoptager den gerne til enhver tid :-)
Tusinde tak for skønne timer i dejligt selskab, Sifka - og rammerne var jo fantastiske til en rundkreds - uhhmmm, det var svært at løsrive sig :-)
Send en kommentar