mandag den 4. august 2008

Dag 6 Ry, aften

Maden var fortrinlig og det smagte dejligt. Jeg havde fyldt den gule cowboytallerken ud med ekstra tomat, og det faldt fint ind i resten af sammenhængen.

Jeg sad bænket ved bordet og kunne, mens jeg spiste, nyde udsigten til baghaven. Jeg har i løbet af ferien her gjort mig mange overvejlser om mangt og meget. Stort og småt. På en god og afslappet måde, uden pres og jag.

Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få overvejelser, eller forestillinger om at bo i Jylland. Uden at ville fornærme nogen, men jeg er udpræget østdansker, og elsker Købehavn og Bornholm. Kunne finde på at bo på Christiansø, om det så skulle være. I store træk.

Mens jeg forestiller mig ting om bosættelse forskellige steder, går det op for mig, at jeg samtidig forbereder mig. Forbereder mig på en nye epoke, en ny fase, for om et øjeblik er Bjørnen ved at flytte hjemmefra, og jeg skal ikke være mor på den samme måde længere. Jeg kan også mærke, at det er i orden, og jeg vil kunne give slip på en god måde. Heldigvis, for man kan jo aldrig vide, og når de er små, er det ikke lige det, man går og tænker på i dagligdagen. Men nu er vi altså der, om ikke så længe.

Det var ikke lige de tanker, der kørte, mens jeg spiste, men der må have ligget lidt rester, for snart efter kom savnet. Efter Bjørnen latter og nattegudindens snakken. Simpelt savn af min egen katte- og skattebasse, og der måtte ringes, måtte der. Og jow, de savnede også mig. Og jow, de havde det godt. Så nu hviler der igen fred over land og by. Godnat!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som en begivenhedsrig aften, i hvert fald indeni.
Godnat, Sifka :-)

Septemberliv sagde ...

Når man sidder i Ry, kan man kun drømme om at bosætte sig. Danmarks smukkeste sted. Jeg er sjællænder, men forelsket i området omkring Ry Silkeborg.
God resten af ferien i det jyske, Sifka :o)

Anonym sagde ...

Den form for savn kender jeg, men som du skriver, vi flytter os jo ind i nye livsepoker.

Min yngste søn Henrik taler jævnligt om at flytte hjemmefra og jeg støtter ham selvfølgelig. At slippe er jo en proces som alt andet, det ved du som bekendt. Og de er jo fortat i vore liv, bare på en anden måde.

Jeg har Lars nu, det gør det også anderledes. Selvom jeg bestemt ikke er bange for ensomhed og alenehed ør det overgangen lettere, kan jeg mærke.

Tak fordi du delte, det satte tanker igang.

Ønsker dig en dejlig dag i det jyske ;-)

Andrea sagde ...

Sikke en lækker portion comboymad - gule cowboytallerkner, ser da brandgodt ud.