Mens vi venter

Min værtskat plejer at få en lille godbid, hvis hun komme alligevelr, når man kalder. Jeg kalder ikke, men hun kommer alligevel, og stryger sig op ad mit ben. Hun ligesom siger, at jeg vist da kaldte, ing'?

Nå men, nu er det jo ferie, og man kan godt komme til at trænge til en treat.

I går, da jeg var i Århus, forvildede vi os ind i Magasin, og havnede mærkværdigvis i den ende, hvor Emmery's huserer. De har flødeboller. En type jeg endnu ikke har testet, så jeg købte glad en håndfuld, der blev fint pakket ind i en æske.

Da vi kom tilbage hertil feriehuset, fik Septemberalfens mor to stykker med hjem, og der var så tre tilbage, som jeg kunne prøvekøre. Nu havde det været voldsomt varmt i bilen i går, så jeg besluttede, at begynde testning allerede om aftenen. Altså, de kunne jo have taget skade af den der voldsomme varme, men det viste sig heldigvis, at de ikke havde lidt overlast.

Ligefør da jeg stod, og diskede op for Rosita, faldt det mig ind at visse af de rigtig gode, luxus flødeboller har en holdbarshedtid på maksimun 24 timer, og inden jeg havde set mig om, stod jeg der med hvid chokolade, skum og cacaostøv om mulen. Den fejlede ikke noget, der mindede om snarlig udløbsdato, så jeg kan vist roligt gemme den sidste til i morgen.