tirsdag den 9. september 2008

Priviligeret

Jeg er nybegynder i et fitnesscenter, men nu har jeg altså været der to gange og har aftale om endnu et besøg i denne uge. Jeg knoklede ikke rundt i timevis i dag. Jeg tog en tyve minutters tur i romaskinen, og kaldte det en dag, også for at skåne knæet.

Der var høj musik i de hellige haller, da jeg kørte hjem på TrilleNyx, og skuede over cykelbanerne fra mit behagelige sæde. Jeg er så heldig og så priviligeret.

Og hjemme ventede varmt vand i hanerne til at friske huden op til næste punkt på dagens orden.

For jeg er da på vej ud af døren igen. Jeg skal fællesmeditere så dybt, at hylderne rasler ned fra væggene, og når jeg kommer hjem venter et varmt måltid i potte og pande. Jeg er så heldig og så priviligeret.

Og i morgen venter en ny dag, for jordens undergang er vist blevet udsat for en stund, hvilket passer mig fint, for jeg havde ikke rigtig fået forberedt mig ordentligt.

3 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Motion og meditation. To gode vaner.

Vi har heller ikke foreberedt os på Jordens undergang, så vi venter pænt til den 21. oktober. Så når jeg også lige at blive et år ældre den 20. oktober.

Sender gode ønsker om en dejlig aften hos dig ;-)

Marianne's mening sagde ...

Fedt du er begyndt i et motionscenter!
Godt du starter i roligt tempo, også for at holde gnisten!

Jeg er da vist heller ikke så klar og beredt til jordens undergang....nu må vi se om den kommer.

Donald sagde ...

Jordens Undergang? Åh, du taler selvfølgelig om starten af "The Large Hadron Collider".

Den er jo ikke Jordens Undergang, selv om der er nogen, som omtaler det som mini-udgaver af "big-bang", når man retter 2 lynhurtigt roterende partikelstrømme mod hinanden og studerer, hvad der sker når de rammer hinanden.

Man burde sige mini-mini-mini-mmmm udgaver, men det ved du sikkert mere om end jeg gør.

Håber at maden smagte:-)