Morgenvisit

Der er dømt ren pandabjørn ligefra morgenstunden. Jeg luskede vinduet af krogen, og slog det helt op, for en smuk admiral var landet i vindueskarmen, og sad nu, og studerede interiøret. Katten var ikke i farvandet, og admiralen var åbenbart villig til et par skud, så jeg knipsede løs.

Som en anden diva fik han pludselig nok, så midt under sessionen vendte han på landingsbanen, og fløj. Op bag rullegardinet! Skvadderhoved, tænkte jeg, og fik lempet rullegardinet ned, uden at han kom i klemme.

Efter et par minutter fandt han selv ud af det, og slap fri af vinduet, samtidig med at Rosita kom hjem fra sin morgentur.

Hej Rosita, hilste jeg uskyldigt, mens jeg fik hevet rullegardinet på plads igen. Dejligt vejr, ing'?!