torsdag den 2. juli 2009

Sol og spurvekvidder

Dansk sommer når det er bedst, det er der, jeg befinder mig i dag. Siddende på varandaen med benene oppe, og øjnene låst fast i en god bog.

Spurven sidder ikke stum bag kvist, men underholder lystigt i den nærmeste busk. Udviser flintrende ligegyldighed overfor at falde i med omgivelserne. Vi hygger os. Spurven og jeg.

Solen bider, nøjagtigt som livet, lige i låret. Jeg farves temmelig hurtigt, og fastholder solen magten hele ferien, er der ingen, der vil kunne genkende mig, når jeg kommer tilbage til hovedstaden.

Frokosten kalder, og er dødnem. Klapsammen med jægerpølse! Og et glas grøntsagsjuice. Syndernes forlades uddeles vel igen på et senere tidspunkt, for ligenu er alt udenfor almindelig hverdag. Så jægerpølse, it is.

3 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Sifka - det er ikke en spurv, men en musvit - mussevit. Nu kom den gamle skolefrøken alligevel op i hinner.
kvi-vit og fortsat god nydning.

Jeannette Mariae sagde ...

Sikke en dejlig dag, du har - Spurv eller ej...

Knus fra engen ;-)

Pernille på 1. sagde ...

Griner jeg er glad så jeg ikke den eneste der ikke kan det der med fugle :)
Knus og dejlig dag