torsdag den 31. maj 2007

Alatriste var trist.

'Captain Alatriste' med Viggo Mortensen var ikke lige, hvad jeg havde regnet med. De talte spansk, hvilket i og for sig er godt nok, men da jeg ikke kan sproget, blev jeg nød til at læse teksten, og så kunne jeg ikke strikke samtidig med, at jeg så filmen. De knurrede også en del og stak hele tiden hinanden i hjel med knive og så tabte jeg altså tråden. Den glider måske nemmere ned i morgen.

Jeg skiftede til 'Scoop' med Woody Allen og Scarlett Johansson og det gik straks bedre, både med film og strikketøjet. Den var skæg og så fik jeg et gensyn med en vis herre fra 'Deadwood'.

Jeg har selvfølgelig glemt, hvad han hedder både i den virkelige verden (Ian McShane) og i 'Deadwood' (Al Swearengen). Ak ja, Deadwood var et rigtigt eventyr og jeg var høj på hvert eneste afsnit.

I morgen må allertristen prøves igen og ellers venter Leonardo DiCaprio i 'Blood Diamond'. Den skulle indeholde flere af de elmenter, der gør en film spændende. Glæder mig.

Derudover, er der et eller andet med et brød, og det kan vi således gå til ro på. Godnat og sov godt.

Sidst på måneden.

Idag er det lønningsdag og kassen er blevet fyldt op og jeg har snoldet endnu en hørdug. Et par fyrfadsglas fik sneget sig med hjem, selvom jeg i princippet har i forvejen.

Nu da cyklen var varmet op, kørte jeg et sving om Amager Centret og fandt den længe ønskede CD 'Dylanesque' med Bryan Ferry. Lykke er.

I køkkenet venter surdejen, og det den får lov til lidt endnu, men jeg kan berolige alle interesserede med at alle ingredienserne nu er i hus. Chancen for at brødet bli'r startet op i morgen, er derfor stor. Men vi får se.

Nej, det der kræver min opmærksomhed er modne avocadoer, citroner, rucola, tomat, sorte bønner, parrano ost, tomatwraps og en rest kød. Det skal hexes sammen til noget texmexinspireret aftensmad.

Når det er i hus og fortæret, skal der slappes af med Viggo Mortensen og en Magnum med ecuadorchokoladeovertræk. Og så en pind eller to.

onsdag den 30. maj 2007

Et par flade eller fire.

Bjørnen nyder godt af råt i dag, så resten af husstanden ta'r en stille håndmad. Jeg har gjort mig fri af opvasken med alle dens potter og pander. Jeg kan ikke fordrage opvask.

Lydbøger gør det nemmere at fordøje opvask, men jeg er kommet lidt ud af vanen med at komme på biblioteket. Jeg får heller ikke rigtigt læst papirbøger for tiden, men trangen til bogstaver i rå mængder, vender altid tilbage.

Nattegudinden har sovet hele dagen og nu er hun frisk. Hun vælter sig rundt på gulvet med og i min taske. Hun spæner tværs gennem lokalerne og bremser hårdt op i uldtæppet, så det bølger i lange baner. På trods af insisterende blikke tværs over bordet, deler vi ikke mad. Hun har sit knas i skålen.

Dagen har været god...

og intentionerne stadig de bedste. Jeg har købt øl og speltmel, og har tænkt mig at koge kaffen senere i aften, for det skal der også i maltbrødet.

Allerførst skal jeg ha' nedlagt den opvask, der simpelhen bare ikke vil forsvinde af sig selv, og lidt mad skal det vel også blive til. Lidt strik og tv ville hellere ikke være af vejen, så der er fuldt blus igen i aften.

I virksomhedssammenhæng så det ud som i går. Bare med en anden makker, men altså stadig to til at varetage tre mands arbejde. Men hele vejen var vi på sammen frekvens og fik gjort dagen god for virksomhedsbrugerne og sendte dem glade hjem.

Derfor gik jeg også glad derfra og cyklede ud for at købe lidt ind på vejen. Jeg var i et par Netto'er, et økologiske supermarked, men sandelig også i en af de cremefarvede livstilsbutikker med lysestager, notesbøger og pudebetræk. Jeg holdt mig på måtten, jeg købte ikke en eneste notesbog, selvom de var pæne og nedsatte.

MEN, jeg røg i med en lysebrun hørdug, der vil komme til at dække min bordplade på en lækker måde. Kanske den er et helvede, at stryge, men det ser vi på en anden dag. Lige nu nyder jeg den sprøde, glatte fornemmelse af nystrøget uberørthed.

Den var uimodståelig og billig, og jeg elsker billig! Før 639,- nu 100,-. Et jordfund, som min mor ville ha' kaldt det. Jep, dagen har været god.

tirsdag den 29. maj 2007

Snydt!

Vi var to til tre mands job i dag, og mange virksomhedsbrugere, så jeg blev da brugt til noget i dag. Det mærkes ikke af så meget lige efter en pinseferie, men i løbet af uden vil jeg synke mere og mere sammen i knæene.

Jeg kørte, efter endt arbejde, mod Klosterstræde for at byttet en rundpind hos Bette. Jeg kom til at snolde lidt, fordi hun havde nogle fine opskrifter på færøske sweatre, så jeg kan få brugt noget af al mit islandske uld. Jeg har til flere islændere liggende i min samling. Der kom da også lige en pind eller to ekstra med i posen.

Vel hjemme i baghaven, faldt jeg i snak med en af mine rare medbeboere. Vi nød solen og sludrede om løst og fast. Det er dejligt med godt naboskab. Det er dejligt bare at nyde sol og godt selskab, slappe af.

Nu sidder jeg her og blogger og må heller komme frem til det der om, at jeg ikke får begyndt bagningen af maltbrød i dag. For jeg er for brugt. Jeg gider dårlig nok gå ud og koge pasta til den gang kalvekød, der ligger klar i køleren. Jeg er træt og, hvis jeg går i gang nu bli'r det sur pligt og ikke spor fornøjeligt. Godt brød skal fremstilles med kærlighed og lyst, så derfor ryger surdejen på køl og måske bli'r det bagedag i morgen.

Båt, bål & brag!

Jeg gik først til ro lige efter midnat, og jeg havde svært ved at falde i søvn, men efterhånden blev øjnene alligevel tungere. OG SÅ begyndte et bilhorn at tude. I en lang udstrakt lyd og længe, længe, længe. Jeg lukkede vinduet og lyden blev dæmpet, men stadig irriterende. Lige inden jeg var ved at ryge ud af mit søvnige skind, holdt det op!


Jeg væltede ud af sengen en gang til, nu for igen at åbne vinduet, og samtidig nyde synet af idioten, hvis bil havde vækket hele nabolaget. Der var ingen at se, og jeg skulle lige til at falde omkuld i sengen, da jeg opdagede et orange genskær i ruderne overfor. En af bilerne dernede var brudt i brand.


Jeg famlede mobilen frem og trykkede 112, men brandvæsenet var allerede på vej, og kort tid efter kom de også drønende om hjørnet. Nu måtte jeg lukke vinduet igen, fordi bilen eksploderede og en tyk, fed røg bølgede over scenariet. Der kom efterhånden kontrol over det, og jeg faldt om igen, og denne gang faldt jeg i søvn relativt hurtigt.


Dernæst startede et gigantisk tordenvejr og med genklang i alt nybyggeriet, rungede det kraftigt og rigeligt. Det var så kraftigt, at Bjørnen kom farende fordi han troede at bilen var eksploderet igen, eller det var det han havde drømt. En lidt uklar sekvens lige her for jeg tror ikke, at han var rigtigt tilstede på dette tidspunkt. Vejret rasede videre, der var gang i den og det bragede løs temmelig længe.


Nå, men alting har en ende, også tordenvejr og det lykkedes mig endelig at falde i søvn. Hvor længe, der gik inden mobilen truttede mig ud af fjerene,ved jeg ikke, men det føltes, som jeg kun havde sovet et kvarters tid.

Jeg kan kun konkludere, at jeg har sovet ad h.. til i nat!

mandag den 28. maj 2007

Sommergryder.

Der skulle koges asparges. Det gjorde jeg i en høj gryde. Jeg fik lyst til kartoffelmos, så frem med en gryde til. Den siede suppe fra kalvespidsbrystet kogte jeg lidt ind. Den stod i en tredje gryde og kølede af. Den fjerde gryde stod med en sigte fuld af udkogte suppeurter og burde vaskes af.


Slut med grydeparade. Jeg ville have skivede grillede tomater, for smagen, fylden og farven. Frem med grillpanden. Kartoflerne kogte, mens ærter blev skyllet i en anden sigte og hægtet i venteposition i vasken. Ærterne op til de kogte kartofler sammen med væske og smør. Salt og peber. Blende, blende, brum-brum! Anretning på de lyseblå hvedags.

Det hele endte i en højere sommermadsenhed, og det smagte dejligt. Nu har jeg grundsuppe til anden god gang i fryseren. Kød til 'morfars' på køl til i morgen, og lidt rester til frokost.

Surdejen syder og snakker. Blop, blop. I morgen skal jeg købe porter og speltmel til brøddejen. Jeg glæder mig meget til at knokle det igennem. Det hele skulle gerne ende med 4 gode brød, og en portion surdej i køleren til bagning om en uges tid.

Det bobler!

Det virker! Surdejen er i aktivitet, så jeg skal måske allerede i gang med maltbrødet i morgen. Jeg vil krydse fingre for, at jeg får frembragt et velsmagende og saftigt brød. Så er det nemlig nat med hvedebrødspusheren.

I den store gryde, har jeg et kalvespidsbryst i simrekog med laurbær, timian, rødløg, blomkål og gulerødder, samt krydderurtesaltet vand. Det skal stå på ilden og småboble i et par timer, så der er rigelig tid til at udtænke tilbehør.

Og strikke en pind eller to.

Når skader sker.

En mor har i et øjebliks travlhed glemt at fjerne en lille skammel under et åbent vindue. En lille pige kravler op og læner sig ud, vinker og kalder ned til hendes bror, der leger i gården. Den lille krop gynger glad i vinduekarmen. Hendes mor kommer i tide, griber sin lille pige og får flyttet skamlen. Skaden flyver videre og sker ikke denne gang.

En kvinde står på en legeplads midt i et socialt boligbygggeri. På en tredjesals altan skal en lille pige spise frokost og bli'r anbragt i sin høje stol foran rækværket på altanen. Mor har glemt noget i køkkenet og går. Pigen rejser sig i stolen for bedre at kunne se de legende børn på pladsen under sig. Skaden vipper på gelænderet, men flyver da pigens mor vender tilbage med det glemte. Hun mader sin lille pige og de ler sammen. Kvinden på legepladsen ånder lettet op.

En kvinde sidder på en legeplads og nyder en cigaret. Der er legende børn omkring hende. Skaden lander på asfalten foran hende. Den er sket. Fra tredje sal.

Sifkas surdej.

Jeg har taget Camilla Plum's bog om brød ned fra hylden. Nu skal der bages brød og pudsigt nok har hun en opskrift på et maltbrød, der minder glædeligt meget om mit yndlingsbrød, som jeg plejer at købe hos den lokale hvedebrødspusher.

Nu er der så rørt surdej, som skal stå en dag eller to og udvikle sig. Jeg har ikke gjort så meget ståhej ud af det. Bare taget hvedemel og grovhvedemel, honning, en ærtfuld gær, valle fra en bøtte cremefraiche og vand til at røre sammen med. Så kan den stå og passe sig selv med et drys salt for at undgå skorpen.

Måske bli'r det en rigtig familie-surdej, der kommer til at følge generationer, måske dør den ud i løbet af et par uger. Det skal bare hermed erklæres at intentionerne er de bedste, og som hos en anden 'kone med æg', skrumler der allerede drømme om en rugbrødssurdej i baghovedet.

søndag den 27. maj 2007

I går...

tog jeg en mørbrad og pudsede af med den gode kniv. Derefter blev den skåret i skiver, der blev klappet lidt. Nede i pudderposen, blev bøfferne rystet godt sammen med paprikaparafumeret mel, samt salt & peber.

En flok mørke champignon blev nænsomt renset og skåret i stykker og bragt sammen med en rest forårsløg delt i kvartér. En mellemstor håndfuld røde flasketomater i ministørrelse blev halveret og tilføjet.

En hed, tør pande ventede på svampene og efterhånden, som de afgav duft og energi, blev løg og tomater tilsat. Det hele blev badet i friskpresset citronsaft. Drysset med hjemmegjort krydderurtesalt, derefter overhældt med tyk fløde og siden flyttet af vejen på komfuret.

Basmatiris blev vasket til vandet var krystalklart. En lille gryde med spildkogende vand, tilsat rosa saltkrystaller og et skvat olie ventede. Risene blev kogt på svageste blus i 10 minutter, hvorefter ilden blev slukket og de ventede under dynen, mens bøfferne blev stegt.

Alt blev anrettet på de lyseblå hverdags og båret ind.

Ligenu snurrer en portion hakket kalvekød med olivenolie i den store pande, men det er til en senere lejlighed, for nu skal vi ha' sushi.

Jakke med bærestykke.


Jeg er lige kommet over det værste punkt i et nystartet strikkeprojekt. Jeg hader, at slå op og strikke den første pind.

Oveni hatten er min hjerne lidt af en opskriftsignorant, hvilket betyder, at jeg i lang tid ikke er helt klar over, om det jeg gør nu også er rigtigt.

Nu har jeg imidlertid besluttet mig for, at blive strikkenørd. Sådan én, der strikker indviklede ting og har tålmodighed til også, at pille op og starte forfra, hvis det er en nødvendighed. Jeg vil selvfølgelig også elske at strikke på tynde pinde, som f.eks. nummer 3.

Derfor er jeg startet på en opskrift herfra, og der kommer garanteret til at gå lang tid før, jeg bli'r færdig, fordi jeg strikker ikke særlig hurtigt. Garnet er alpacauld, dejlig blødt og lækkert, rundpinden er ædeltræ, og det glider let og ubesværet, men alligevel er jeg sikker på, at afslutningen ikke er nært forestående. Måske bli'r det en efterårsjakke, måske en dejlig vintertrøje?

Måske, måske, måske.



Info: Drops Design nr. 88-17 strikkes i Alpaca farve nr. 4434.

Katteblogade.

Jeg bygger en barrikade af dyne, fordi katten konstant prøver at fange min opmærksomhed med sin højre pote i mit ansigt.

Da jeg er igang med at skrive en velkomsthilsen i et kommentarfelt til en kat, der har åbnet ny blog, får jeg nok og svinger benene ud over kanten.

I forbifarten fylder jeg lidt grus i katteskålen og rent vand i en anden, henter avisen på måtten. Smider mig i sofaen og hækler en bølgende række, mens jeg endelig erkender, at det er blevet søndag morgen.

Griber ud efter avisen. Suk, velvære velkommen!

Krudtlarm.

På adressen før denne, boede jeg tæt på Tivoli, men uden udsigt over haven og kunne derfor kun høre lørdagsfyrværkeriet.

Nu har jeg udsigten til luftrummet liggende i baghaven, og i begyndelsen rendte vi da også til ruderne og sagde: "ih" & "åh", ved synet af de flottet farver.

Der er gået over forlængst. Måske fordi, det en overgang var enormt trendy, at ha' fyrværkeri til enhver halv- eller helskæv fødselsdag, så sammenlagt kunne der være temmelig meget krudt i luften på sådan en weekend.

I aften er der gang i den i baghaven. Der er flere steder med åbne vinduer og musik i strømme, munter lys og haveblus på balkonerne. Så er det ved at være sommer, men jeg undres. Fester folk ikke om vinteren?

Nu godnat til venner, bekendte og andet godtfolk, sov godt og drøm behageligt om en gylden karet trukket af fire gnistrende sorte heste med gyldne øjne, der stråler som det pureste stjerneskær. De trækker dig over himmelbuen og bringer dig til steder, hvis eksistens du ikke har anet før nu.

lørdag den 26. maj 2007

Tæt på top.

Når vi er på Bornholm, må vejen lægges omkring Snogebæk, hvor de fremstiller og heldigvis også sælger, udsøgt og lækker chokolade. Og så laver de flødeboller. Himmelske flødeboller.

Nu er vi ikke lige i nærheden af Snogebæk og dejlige Bornholm, så tit som vi kunne ønske, men det afholder os ikke fra, at kunne nyde de fantastiske flødeboller. De kan nemlig købes i Field's, hvor Kjaerstrup også har en lille forretning.

Jeg tror, at vi er tæt på toppen af flødebollepoppen her, men vi får se, når vi ta'r os sammen til at afslutte vores private test af luxusflødeboller.

Vi har tidligere haft tænderne i disse og disse.


En god lille biks.

Hvad mon jeg lavede i Klosterstræde i formiddags? Jo, jeg var inde og kvalitetschecke, såmænd.

Min niece har nemlig på et tidspunkt, fortalt om en lille strikkeforretning beliggende i nærheden af Gråbrødre Torv, hvor indehaveren skulle været speciel sød til at råde og vejlede, samt hjælpe videre, hvis man gik død i opskrifterne.

Altså god service med andre ord, som jeg måtte ind og bedømme med egen øjne.

Den var god nok og jeg kan anbefale varmt, at man stikker næsen ind og nyder den gode stemning og alle de dejlige farver i Bettes lille butik.

Købte jeg noget? Ja da, men det må jeg vende tilbage til, for klaveret spiller ikke rigtigt i dag, så jeg vil prøve,at få en bedre præsentation op og stå på et senere tidspunkt. I morgen måske.

fredag den 25. maj 2007

Bal på et hængende hår.

Vel kom vi afsted, omend i sidste øjeblik. Vi ankom til den fede forretning og rev ned fra hylderne. Krydsede fingre for, at skoen passede fordi, der var ikke andre, og ingen tryllefe i miles omkreds. Dog må der ha' været et eller andet, for alt passede på alle leder og kanter.

Vel hjemme igen, skulle der bades og barberes, mens knajtene ankom efterhånden. Snørebåndsbinding er en kunstart og der skulle snøres om. Siddende forventningsfuld på bordet med rappe fingre der flåede i båndene, og fik dem til at makke rigtig ret.

Vel ude af døren, opdages det, at billet og studiekort mangler, og der løbes frem og tilbage et par gange. Endelig er alt på plads og Bjørnen spæner mod en festlig fredag. God fornøjelse, siger resten af husstanden og falder omkuld i de bløde med restemad, film og ....ZZZZZZZ.

torsdag den 24. maj 2007

Tagine tangerer top.

Det slap jeg nogenlunde fra og det blev al bøvlet værd, for det smagte enormt godt. Jeg havde fået motioneret den slagne hånd lidt ud over kanten, så tilbehøret blev 'kun' godt grovbrød fra den dyre hvedepusher. Bjørnen ryddede spise- og køkkenbord efterfølgende og er nu forsvundet ned til knajtene på 'havnen'.

Men inden at maden var klar, fik jeg lokket ham til, at hente en DVD eller tre, som jeg kunne flade ud til, nu når håndværket ufrivilligt må hvile.

Tagine med venstre hånd på ryggen - næsten.

Man tager en tur med ispose og panodil og så går man i køkkenet og bruner den økologiske oksesteg, man købte i forgårs med 50% nedslag i prisen. Sidste anvendelsesdag er lige op over, så den SKAL bruges i dag, ellers er det jo spild af både penge og godt kød.

Man tager så sin gode kniv og får gjort kål på en håndfuld abrikoser, et par rødløg, en aubergine, nogle fed hvidløg, en håndfuld persille og en citron. Kikærterne ligger kogt og klar i fryseren, så det er nemt nok. Derefter transporterer man det hele inde på spisebordet og fotograferer det, mens nattegudinden undrende ser til.

Tilbage i køkkenet, roder man alle grøntsagerne sammen og smækker stegen oveni. Man pudrer grundigt med paprika. kanel, salt og peber. Tilsidst smides en håndfuld letstegte orangefarvede flasketomater ved siden af stegen, og resterne af Bjørnens hyldeblomstsaft hældes ved.Låg på taginen og ind med den i en kold ovn, der stilles på 200 grader.

Derefter kan man ømme sig i ca. 2 timer, mens man nyder duften, der langsomt breder sig i hjemmet.

onsdag den 23. maj 2007

Pjokket, chokket & forslået.

Jeg har det vist bedre, men det gør stadig ondt i hånden. Jeg har sovet hele aftenen, hvilket jeg tror skyldes forskrækkelse.

Jeg vil lige se Bertelsen og så sove igen. Det er en familietradition, at sove når noget er for meget. Så den følger jeg.

Kameraet var, til nødvendig udstrækning, samarbejdsvillig med én hånd. Selv månen er rystet.

Godnat, derude og sov godt, og drøm om færre turister på de københavnske cykelstier.

Satans osse!

Jeg kører glad fra job i ført nye sølvsandaler og forventningsglæde. Bjørnen skal til gymnasiegallafestbal på fredag og vi skal ud og powershoppe festtøj til ham. Ja, jeg må godt komme med, for det er mig der sidder på Kassen, og vi er gode til, at shoppe sammen. Jeg blander mig ikke så meget, betaler ved kasse 1, og rådgiver gerne, når det er ønsket.

Jeg har ikke travlt og ser mig godt for, inden jeg speeder op for at kurve et venstresving. Og så, out of nowhere, kommer der, en eller anden hurtiggående spøgelsescyklist, på lånt bycykel, kørende direkte ind i mig. Jeg kunne bare se til, for jeg havde ikke én eneste, bare lillebitte chance for at undgå ham. Kapauw! og jeg lå i gruset med cykel og sølvsandaler.

Han undskyldte meget, på et sprog jeg ikke forstod en disse af. Han slog over i engelsk efterhånden, som han fik bekæmpet sin del af chokket og ordene begyndte, at give mening hos mig, der var rasende, forslået og chokeret. "Are you allright?", "Are you allright?", "I'm sorry!", "I'm sorry!". Nu får vi øjenkontakt, er begge i focus og så siger han: "I'm sorry!", "I'm from Poland."!??? Jeg har skide ondt og kan kun snerre: "Åhr jaer, you're just a f'***ing IDIOT!" og så humpede jeg over gaden. Ikke særligt imødekommende, og langt fra høfligt, men det var, hvad der var overskud til lige på det tidspunkt.

Nu sidder jeg her og med is på hånden og er ynkelig. Jeg kan ikke strikke, hækle, lave mad, bage, lave Superpangørenringene, eller noget som helst. Jo, jeg kan blogge med en hånd, men ikke fotografere. Øv, jeg er irriteret og gal. For jeg kørte efter helt bogen, men det er uden betydning i denne sammenhæng, for man kan ikke gardere sig mod idioter.

På den anden side er jeg jo skide glad for, at jeg ikke kom mere til skade. Jeg har ikke slået mig til blods eller hjernerystelse og jeg har heller ikke brækket noget. Cyklen er hel og læderjakken lå i cykelkurven. Havde jeg haft den på, var den blev ridset, uklædeligt, efter rutcheturen henover gruset, men den slap altså med skrækken.

Bjørnen måtte tage alene ud og sondere terrænet for tøj og sko, men inden han smuttede ud af døren, fandt vi ud af, at vi har chancen for en fællesudflugt igen fredag eftermiddag. Så nu krydser jeg fingre for, at der til den tid ikke er polske bycykelcyklister i farvandet.

tirsdag den 22. maj 2007

Aftenglød.

Det er nærmest blevet et helt lille ritual, at jeg om aftenen fotografer mod solnedgang. Fra vores 'baghave' stiger dejlige sommerdufte op til mit vindue og fanges af den stadig følsomme næse, der på trods af pollenangreb stadig lugter godt.

Her til aften er der gylden brand i Juliettas altan og Romeo spejder længselsfuldt op fra gårdens dyb. Dagen slutter nu og deres forbudte, ulykkelige kærlighedshistorie kan udfolde sig uhæmmet i nattens ly.

Godnat I gode mennesker. Sov nu godt og drøm behageligt.

Claus Meyer er en finke.



Jeg har det underligt med Claus Meyer. Nogen gange får han mine nakkehår til at stritte af bar irritation. Jeg ved ikke, hvorfor.

Nu er den irriterende Meyer aktuel på DR1 med madserien 'Smag på Danmark' og her får han vist, at han kerer sig om de gode danske råvarer.

I dagens afsnit var vi en tur i rabarberbedet, på herregårdsmejeri og i osterygeriet. Alt sammen rene lækkerier og bevars, manden kan jo lave mad.

Der, hvor det for alvor gik galt, var da han introducerede fjordrejen. Det var tarveligt. Friske fjordrejer på godt brød, smurt med fed svinsk, hjemmerørt mayonaise. Guddødemig!

Jeg måtte overgive mig på stedet og Claus vandt madgrisens hjerte, på trods af at han sang 'Proud Mary' cyklende igennem en fynsk sommerkulisse. Jeg sidder da klar på næste tirsdag. Helt sikkert.

Fjorrejer er ypperlig gudespise og kan gøre enhver brødflov, og snart skal Bjørnen, nattegudinden og resten af hustanden, pille, pille og pille, men også røre, røre og røre.

Jamen??!

Hvad, en pose? Til mig?? Arhjj! Spændende. Jeg må straks kigge.

Njahhj, hold da op! Lige hvad jeg ønskede mig. Åh, tusinde tak! Arhjj og de passer endda perfekt. Begge par! Arjh, altså, hvor er jeg glad! Tak, tak!

Pangfarverne sættes til salg.

Dovenbjørn Design: Superpang ørenringe i forskellige farver.

I dag lavede jeg en aftale med Sina, der har denne skønne forretning, om salg af Superpang ørenringene.Jeg skal yderligere lave en serie små Superpang, samt en serie med stjerner i stedet for hjerter.

Så håber jeg, at der bli'r solgt noget sommersuperpang til flipperne.

mandag den 21. maj 2007

Aftenblå.

Mandagens 'don't like' er slut forlængst. Nu kan vi gå til ro og vågne op til en ny dag. Hvad den bringer, vil tirsdagstiden vise på vej mod onsdag, som er en halv uges tid inden søndagsfred, som altså ikke er helt fredeligt for mig, i det jeg don't like Mondays.

Godnat.

Efterlysning!!

Jeg vil gerne ha' kløerne i Johnny Depp, som Jack Sparrow. På plakatmåden. Jeg har en væg, hvor han lige passer farvemæssigt, forståes. Hvor får man fat i ham??

PS. Det er selvfølgelig ikke til mig selv!

Hvidovre tur - og heldigvis retur.

I dag var dagen for turen til Hvidovre Hospital, hvor Bjørnen har været indlagt en del gange. I dag skulle han ha' foretaget den undersøgelse, som hensynsfuldt var blevet udskudt en tid, men i dag måtte det gøres, der var ingen vej udenom.

Efter at have afleveret de nødvendige data, kom den den vante besked om at følge den røde linie til undersøgelsesrummet. Gys.

Så sad vi der og sad. I lang tid. I meget lang tid. Og kedede os, men fik lidt styr på nervøsiteten og alligevel ikke. Nej, vi har ikke talentet til det her.

Endelig var ventetiden forbi, og vi fik joket lidt med den iøvrigt meget flinke og dygtige overlæge, som har været det faste holdepunkt lige fra operationerne blev besluttet, og tak for det.

Når det hele så er overstået, så sidder vi der i Metroen og ånder lettede op, bli'r glade, sultne og helt almindelige. Væk er bekymringerne og nervøsiteten. Det gik jo, og godt.

Vi skilles for enden af trappen. Bjørnen går til højre mod matematikrepetition, og jeg går til venstre og forelsker mig i to par sandaler og et par gyldne ballerinasko.

søndag den 20. maj 2007

Halløjsa der!

Jeg lurede lige i manualen omkring fotografering i mørke, og bagefter læste jeg videre rundt omkring og opdagede, at der var mulighed for meget mere makro.

PANG!

Dovenbjørn Design: Udsnit af ørenringe i PANG!
Dovenbjørn Design: Udsnit af ørenringe i PANG!

Dovenbjørnen fik lidt fra hånden i dag. Jeg har gået i et stykke tid med noget PANG! i hovedet, men først i dag kom det ud igennem fingrene. Jeg synes selv, at jeg er sluppet meget godt fra det, og jeg kan mærke, at der er mere på vej.

Lige nu er jeg færdig og må holde en pause. Det er opstarten, der er den værste, fordi jeg skal tegne, tænke og prøve mig frem hele tiden. Det er en lille smule trættende, men når den første ørenring er lavet plejer det, at blive nemmere, så er det ren håndværk for resten.

Jeg vil blive glad for respons på Dovenbjørnens udskejelser, men lige her er detaljerne holdt lidt skjult, hvilket der er en særlig årsag til.


Slut.

Bunden er nået. Glasset er tomt. Resten kom på de lunede, velsmagende og duftende, hjemmegjorte hveder.

Nu må vi gå i skarp træning, så vi kan være i front med Hamstringstogtet, næste gang Netto sælger ud til spotpris.

I Don't Like Mondays.

Måske mest gældende for i morgen. Formiddagen skal nemlig tilbringes på Hvidovre Hospital. Øv!

lørdag den 19. maj 2007

Pjerrot sa'e til Månen...

Det er muligt, men i aften er det altså Venus der snakker! Godnat.

Selvgjort er velgjort & billigere!

Jeg var ikke lige gearet til gør det selv hveder op til Store Bededag, og købte dem derfor fiks og færdige et sted i nærheden, og det blev en dyr fornøjelse.

Nu er hvededagen forlængst overstået, men det betyder mindre for i dag havde jeg tid og lyst, og jeg havde fundet en opskrift i Nettos gratisblad 'KIWI', som lød betagende.

Jeg har det bare sådan, at jeg ikke kan følge en opskrift til punkt og prikke. Jeg kommer altid til, at lave om, således også i dag, og nu ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg lige gjorde, men de er blevet gode og dufter godt af kardemomme.

Et er sikkert, de skal serveres ved imorgenbordet, lunede og med skotsk honning, nylig indkøbt ost, og frisklavet te.

Vrøvl med kommentarfeltet.

Jeg ved ikke, hvorfor muligheden for kommentarer forsvinder når jeg udgiver nye indlæg. Det skete også i går. Nogen der ved noget??

Du må ikke lege i vores gård.

Fotografi taget af Bjørnen på mobiltelefon.

Bjørnen og vennerne spiller basket. På et tidspunkt falder de over den fede kurv af god kvalitet og er lykkelige. Lige indtil en rigtig voksen mand kommer og orienterer om, at man har besluttet på et møde, at det larmer for meget, når de spiller. Derfor er det kun kompleksets egne beboere, der må bruge kurven. Nu var de advaret. Bedstevennen når, at spørge om det larmer mindre når, det er egne beboere, der spiller, inden de fortrækker.

Da knajtene ikke forcerer plankeværker, eller går igennem porte eller låger, eller overser skilte, føler de sig i god tro. Et par dage efter spiller de om den gode kurv igen, men afbrydes atter af den rigtig voksne mand, nu med korslagte arme, der gentager advarslen med øjeblikkelig virkning. Ud.

Vi deler mur med nybyggeriet. Muren skulle være revet ned, samtidig med at de nye komplekser blev bygget op. På et møde fik beboerne i det gamle byggeri denne information og modsatte sig, da man blev utrygge ved tanken om, at småbørnene pludselig ville få fri adgang til et stort areal med både biltrafik og vandfyldte kanaler. Det kom rigtig meget bag på folkene fra de nye komplekser, for de havde forestillet sig, at vi skulle være et stort fællesskab på udearealerne, men kravet blev altså fastholdt. Muren blev stående.

Nu er der fyldt op i de nye komplekser, og ungerne har fundet plankeværket, hvor brædderne er lagt lige til at kravle over, hvis der ikke lige er nogen ved porten. Mig bekendt er der ingen, der er blevet bortvist fra vores baghave.

Nuvel, basketholdet har planer. De har tilfældigvis en kammerat fra klassen, der også er glad for at spille. Så en dag stiller han op på holdet og så må vi jo se om reglerne skal bøjes.

Forsinket godnatbillede.

I går sluttede dagen, med denne dejlige banan & blåbærkage med flødeostecreme tilsat et nip saft fra syltede amarenakirsebær, derefter pyntet med revet chokolade. Derefter fulgte en opfordring til at drømme sødt om sukkerbrød og kage. MEN...

Jeg havde noget vrøvl med manglende kommentarmulighed, derfor trak jeg indlægget tilbage igen. Nu prøver jeg en gang til og håber, at det er gået i orden. Jeg aner ikke, hvad årsagen var.



fredag den 18. maj 2007

Næse.


Jean-Baptiste Grenouille er hovedpersonen i Patrick Süskinds roman 'Parfumen'. Han har en overnaturlig veludviklet lugtesans.Nogen gange får jeg det sådan lidt Grenouille-agtigt. Jeg kan simpelhen lugte alt.

Når det er særlig slemt, går jeg vejrende rundt for at lokalisere lugte. Bjørnen har i de perioder nogle underlige himmelvendte øjne, men han siger ikke noget.

Fornylig var der en underlig lugt i stuen og jeg snusede rundt, højt og lavt. Jeg var i hver en krog. Der lugtede lidt kattetisagtigt, hvilket stillede nattegudinden i et uheldig lys. Hun var under ubegrundet mistanke.

Der blev skuret og skrubbet, pudset og poleret. Kattebakken blev desinficeret til nærmest ukendelighed for katten og lige meget hjalp det. Lugten blev ved at hænge i næsen.

Så skete det endelig, at jeg pludselig stod ansigt til blad med synderen. Det viste sig, at være mit nyindkøbte figentræ, som udfra undertegnedes økonomi, må kategoriseres, som værende smådyr. Dyr eller ej, den lugtede.

Heldigvis led figentræet ikke samme skæbne, som ruskindskludetæppet. Det var blevet smidt ud, lige inden træet flyttede ind og figetræet kunne sagtens være røget sammen vej, hvis ikke jeg af blomsterhandleren fik at vide, at det kunne hjælpe, hvis jeg puttede lidt nyt jord på, eller pottede om. Lugten sad nemlig i rodnettet.

Jeg fik ikke gjort nogen af delene, for hen ad vejen aftog lugten efterhånden, som træets rodnet blev vandet igennem.

Så nu er der fred for næsen indtil videre.

Gang i termokken.

Veninden og jeg havde en biosceance igår, hvor vi så 'Kunsten at græde i kor'. En film med et dystert emne. Grotesk til tider, så man måtte le, men dysterheden slog ofte latteren ud og vi var efterfølgende enige om, at der havde været passager, hvor morskaben i salen føltes direkte upassende. Sympatien lå hos pigen med knallertbøllen, som satte ild til Bedstes hus.

Da vi kom tilbage til adressen blev termokken indviet og den viste sig at ha' det rette rummål.

Vi fik slået os til bords og delte brød, ost og pølse. Et glas med citron kurt var også at finde på pladen, for det har veninden fået smag for.

Både veninden og jeg er ordrige og diskussionslystne og det sker tit at bordpladen får et håndsmæk, når der skal understreges. Vi deler tykt og tyndt, godt og ondt, stort og småt.

Vi taler, med filmen i baghovedet, om udsatte børn og senere om børn i al almindelighed og jeg får fortalt om dengang, jeg var klar til, at slå en meget stor svensker i dørken for, at beskytte mit afkom. Hånden knyttes stadig ved tanken.

Vi bli'r afbrudt af 5-6-7 måske 8 hollændervogne med blåt blink og høj lyd. Nu er der nok ballade på Christiania, desværre.

Samtalen drejer og nu taler vi om ballademagere, skæve eksistenser, hashhandel indenfor og udenfor, provokationer, værdien i at ha' plads og overskud til, at mennesker og tanker kan skille sig ud og være anderledes, om solidaritet.

Efter den hjemlige politiske andedam, har fået en tur, lander vi i kunsten og kulturen. Et digt kommer på tale, men ingen af kan huske forfatterens navn. Til gengæld kommer hun promte med svaret på gruppen, hvis melodi snurrede inde i hovedet, nemlig 10 CC. Resten fandt jeg senere i kommentarfeltet og tak for det.

Termokken er tom og toget skal køre. Da veninden er gået, finder jeg forfatternavnet og digtet frem, som var blevet væk i hukommelsen og sender et uddrag til hende på SMS.

Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo af J.P. Jacobsen - et uddrag:

Tog Bølgen Land?
Tog den Land og sived langsomt
Rallende med Grusets Perler
Atter ud i Bølgers Verden?
Nej! den stejled' som en Ganger,
Løfted' højt sin vaade Bringe;
Gjemmen Manken gnistred' Skummet
Snehvidt som en Svanes Ryg.

Det viste sig senere, at veninden havde tænkt på en anden arabesque, nemlig 'Livets arabesk' af Tom Kristensen. Nå , men sådan er der så meget.

Grib dagen.


Fredagen. Fridagen. Det gør vi så mig og katten. Jeg har været tidligt på færde og er klar til en ny, forhåbentlig solrig, fridag.

Katten? Har allerede lagt sig igen, på en udvalgt plads, hvorfra kun tun eller rejer kan lokke hende op til dans