Timiansalami.

Jeg har været oppe en time tidligere, end jeg plejer, og det er altså, i min verden, meget tidligt. Jeg er klar til at smække benene op, og se en god film eller tre, afhængigt af stemningen og om øjnene kan holde til det.

Vaskemaskinen snurrer, og de tre glas Bjørnen havde efterladt på kanten af vasken, har jeg ordnet. Nu står de skinnende, og stråler i skabet.

Maltbrød i voldsomme skiver smurt med lækkert pålæg, blandt andet timiansalami, er nedsvælget med en stor kop te. Til dessert en fejlleveret økologisk banan. Om lidt vil jeg håndfodre nattegudinden, med nogle af Andreas lokkerier og så i øvrigt se mig omkring.

Min udsigt viser mennesker, der er så meget lettere i gangen, at de næsten ikke efterlader sig spor i asfalten, og cyklisterne retter umærkeligt ryggen og smiler. Divergerende hårfarver dukker op af halstørklædeløse frakkekraver, og cykelkurvene er optaget af uldent hoved- og håndbeklædning. Det er ikke mange varmegrader, der skal til at opløfte samfundet.

Borgerpunktumdk.

Ve & Vel overvejelser. Der findes paragraffer, der kan lette livet for mig og mine krybdyrfingre. Har været der før, men tingene ændrer sig, når man vender ryggen til, og hvordan forholder man sig så nu? Kaster mig ud i det, og efter fire, fem opkald kommer jeg frem i køen til et nyt nummer, som ikke er tilgængeligt mere i dag. Jamen, så tager jeg vel bare telefontråden op igen i morgen.

Lutter lagkage.

Jeg har købt lidt til kogebogshylden, og nu her, hvor roen har indfundet sig, opdager jeg, at den ene bog er unødvendig, idet den findes i fuld udstrækning i den anden. Det må blive en bytter, og jeg ved lige, hvad jeg vil have i stedet. En hel bogfuld lagkager. Uhm!

Hej mor'an...

Har været så flabet at ligge en masse tøj til vask og stille noget opvask ud... Men undlad venligst at rydde op på mit værelse... Det skal jeg nok selv... Men ha' det hyggeligt med khatt og husk at spise og drikke masser thé... Er snart hjemme igen og skal nok skrive...

Hvad siger man så til sig selv? Tulipaner og træsko??

Cubansk køkkenklang.

Hvis du nu var i besiddelse af Svinedrengens magiske gryde, ville duften af min cubanske oksegryde være det første, der kildrede dine næsebor, og jeg ville kunne tryllebinde dig til at følge mig og min sorte gryde, som en anden rottefænger fra Bryggen.

Dagens ret blevet lavet af store mundrette bidder af oksemørbrad, der blev brunet i olivenolie. Gulerødder blev, i form af tynde guldmønter, blandet i, og tilsidst den strimlede ramsløg. Kyllinge-kalvespidsbryst saucen, skulle udgøre det våde element, og det klarede den fint. Jeg tilsatte stødt nellike og en lille spiseskefuld af Bjørnens flydende ild i form af en chilesauce, som han bruger, når han laver chilimayo.

Nu var den sorte gryde åben for modtagelse af en dåsefuld sorte bønner, som lige fuldendte den cubanske ret. Heldige mig, at der var en rest kartoffelmos i køleren, som ved hjælp af en smørklat og lidt mælk blev vakt til live igen.

Jeg elsker min sorte gryde!

Forårsgrønt.

Det pureste forår ligger på bordet, og venter på kniven.

I går fandt jeg årets første ramsløg i Incos grøntsagsafdeling. Ikke et øje er tørt, når ramsløgene kommer til byen, og der er skyllet en pæn portion til den cubanske oksegryde, som er dagens ret i dag.

På det sted, hvor foråret skinnede mig i møde, gik jeg amok i den ene pose med krydderurter, efter den anden. Basilikum, rosmarin, citrontimian, salvia, koriander, kørvel og det labre ramsløg. Høj på de grønne kulører hev jeg ned fra hylderne, mens hjernen spandt frådsende i grønne opskrifter og ideer.

Når poserne er tomme, ved jeg at jeg vil sidde tilbage med abstinenser, og tænke over, hvorfor fanden at grøntsagsafdelingerne i mine lokale supermarkeder ikke huser den slags fornøjelser?

Kassefejl.

Jeg forventede den sædvanlige kæmpekasse med grøntsager, men fik en helt anden med et mix af frugt og grønt. Blandt andet en skålfuld blommer der når at mugne, inden de modner. Øv!

Ja, goddav!

Sætter mit mærke, spurter om hjørnet, men i farten taber jeg en stribe. Øv. Smækker gearet i bak, og kommer heldigvis på sporet igen. Kan nu falde til ro i de sorte bønner.

Lakker mod enden.

Jeg har rundet det sidste hjørne, og styrer målbevidst mod den yderste kant. I tankerne er jeg allerede ved at gå ombord i den næste lille trøje, som bliver en anden model, selvom denne her er sjov at strikke. Men altså forandring fryder.

Forårsfjol.

Nej, det er ikke sundt!

Det er resultatet af bananer i trængsel, rester af cremfraiche, piskefløde og minimælk, smagt til med hyldeblomstsaft og tørret mynte. For at understrege formålet, en umanerlig usund forårsfjollet restedrik, er der et drys non pareille på toppen.

Og ja, det smager dejligt.

Nachspiel for katten.

Jeg har sovet blandet. Både dybt og let. Jeg har prøvet at ignorere en forkølelse siden fredag morgen, men den trænger sig mere og mere på. Nu sidder jeg med halvåben mund, tæt næse og halsfnadder. Og ignorerer.

Vel ude af fjerene kan jeg hurtigt konstatere at både store og små mus har spillet på diverse borde, imens jeg har befundet mig i de dybere liggende lag.

Da jeg tænder for computeren, konstaterer jeg til min rædsel, at jeg er bagud med en time. Jeg har tjekket, og den er god nok: Sommertid i Danmark. Det tager mig som regel en uges tid at forlige mig med det faktum, så jeg må heller komme igang.

Aftermath.

Det var blevet tid til en bid brød, og det havde vi tilfældigvis ved hånden. Rugbrød, samt italiensk rosetta fra Løgismose. Jeg havde pralet af spidsbryst og pepparrotsvisp, så det måtte frem af skabet og skives tyndt. Fennikelsalami manglede heller ikke, samt en lille tår øl. En Pale Ale fra det sønderjyske Bov Bryg.

Årgangssardiner fra Capitaine Cook bliver til en endnu større lækkerbidsken med et strejf af mayonaise, og frister således både menneske og kat. Der foregik vist ting og sager, mens jeg hentede mayonaisen i køkkenet. Noget håndfodring, der indbefattede både luksussardiner og nattegudinder.

Hvor længe skal sådan en bakkefuld gedeost have under grillen? Indtil bakken begynder at brænde, så er den helt perfekt og klar til at smelte til fuldendt harmoni i favnen på en rosetta, mens man lader Regitzes gyldne honning slænge sig henover.

Vi sluttede af med en skudefuld Price Wladimir til behagelig ledsagelse af romkugler. De svarede ikke helt til min opfattelse som sådanne, men anskuet som en chokoladetrøffelkugle rullet i kokos, var det et ypperligt punktum for vores udskejelser, og så var vi også helt færdige.

Efter en tid var Andrea køreklar, og sigtede mod Asserbo og de små grå. Jeg sigtede mod stuen og gjorde forberedelser til en time med al unødvendigt lys slukket. Det var hyggeligt, og min nye blå lanterne lyste smukt op i vinduet.

10.00.

Klokken 10.00 bippede dørtelefonen og jeg kunne igen spurte ned af trappen mod nye eventyr. Jeg havde sendt en lokkemail til Andrea, og hun ville da forfærdelig gerne med en tur i Inco.

Jeg ved ikke lige, hvad klokken var da vi ankom, men regningen blev betalt klokken 13.09. Det tager altså lang tid at kigge og købe sig igennem så stor en forretning. Vi skulle, efter at have travet langs alle reoler i stueplan, også en tur på første, hvor der var køkkengrej, vin og sprut. Vi var så heldige at rende på den sprutansvarlige, der trakteret med supergod tequila og en kaffelikør lavet på tequila, der bare smagte, så det sang højt af fryd i systemet.

Andrea vil garanteret påstå at jeg har lagt Inco øde, men det passer ikke helt, men næsten. Bjørnen og jeg skal leve af havregrød i den kommende tid, men denne vil være garneret med sjovt tilbehør. Nudler, melasse og muscovado, auberginekompot, Bullfighter steak and burger sauce, grønne linser, sorte bønner, rosmarin kiks, blå birkes og abrikoser i sukkerlage, for bare at nævne noget.

Klokken 13.41 slap vi ud fra Supermarco, hvor saltcrackers, suppepasta og en lille flaske Marsala blev tilføjet bagagerummet, som i Andreas bil heldigvis er meget rummeligt.

Hos Løgismose fristede de med alt mulig luksus som champagne og kaviar, men vi holdt os i gulvhøjde og købte salami med fennikel, Capitaine Cooks årgangssardiner, øl, lækkert brød og en bakke med fire romkugler. Jeg snusede rundt i chokoladeafdelingen, men holdt mig på måtten.

Efter en runde blandt herlige vine ramte vi kassen klokken 14.26.

Og så kørte vi mod Bryggen, lettere bimse af al det indkøberi. Dårligt var vi kommet ind af døren før Andrea igen forsøgte at lokke nattegudinden med til Asserbo. Legemus og kattesnack blev omtalt som en slags Operation Katteglad, men jeg ved da heldigvis bedre.

Sluk lampen.

Om en lille times tid slukkes lampen, og jeg har fået en til lejligheden passende gave i dag, så jeg er klar. Dejligt blåt lys skal lyse op i mørket.

Det hele begyndte klokken 10.00. Og 10.00 er ikke bare ti, det er 10.00. Jeg skulle lige til at kaste blikke på uret for at konstatere en eventuelt forsinkelse, men i det samme bippede dørtelefonen. Men derom meget mere senere.

Generalprøve.

Min udsigt har slukket for lampen allerede nu.

Tungt på tungen.

Jeg kunne selvfølgelig have spurgt Capac, men nu klarede jeg det selv ved hjælp fra Google og Youtube. Der er ikke noget værre end at have noget liggende lige på tungen i flere dage. Hvad var problemet? Det her!

Hast.

Skynd dig nu! Skynd dig ny! Sådan lød det ude fra trappen, mens jeg rørte kartoffelmosen sammen, og så var jeg klar over, at klokken var tæt på X-factor, og nogen derude havde travlt med at nå hjem i tide.

Vi spiste i ro og mag med faktoren i baggrunden, et velsmagende måltid med hjemmegjort surt på sidelinien.

Det er med en følelse af eftertænksomhed, at jeg blogger dette indlæg, efter at have læst med hos Reiters. Ikke fordi at jeg føler trang til at sadle om, men det giver udtryk for en fordybelse og ægte afklarethed, der indgyder respekt, så hatten passer og den af for det.

Heldigt.

Bjørnen går på OEG. Ved siden af ligger Fields. I Fields ligger KjaerStrup. Heldigt. Uhm!

Grydebryst med øl.

Ternede selleri, gulerødder og en håndfuld skalotteløg blev svitset og derefter blandet sammen med tomatpuré og tre salviekviste. Kalvespidsbrystet blev brunet, og førnævnte ingredienser blev efterfølgende smidt ned til kødet sammen med kyllingesuppen fra forleden og en påskebryg fra Nøgen Ø.

Nu står gryden og simrer svagt, mens duften breder sig rundt i hytten. Det bliver ikke til peberrodsmad i dag, men fede skiver kød og lækker sovs til at mose kogte kartofler i. Deliciøst.

Pepparrotsvisp.

I februar var jeg i embeds medfør på Statens Museum for Kunst, hvor jeg udsatte mine smagsløg for et stykke ristet rugbrød med kalvespidsbryst, peberrodscreme og syltede radiser. Yrk, det var kedeligt!

I går fik jeg overrakt denne tube, hjembragt fra Sveriges land af en kollega, der også var hoppet på det kedelige kalvespidsbryst. Denne pepparrotsvisp skulle være rigtig dejlig, så nu er jeg i sving med noget kalvespidsbryst og nogle urter. Spændende.

Mandagspopularitet.

For et stykke tid siden var jeg ude med en lille flok børn for at købe legetøj. Vi købte blandt andet tre eventyrfigurer, og de er blevet voldsomt populære. Man går rundt med figuren i hånden, og siger sjove, varierede lyde. Det kan der gå meget tid med.

Nu har jeg efter endt tjeneste købt en hel posefuld, således at nogle flere børn kan gå rundt og sige sjove, varierede lyde.

Jeg nyder bredspektret at kunne cykle mig en lille tur med fuld sol og himmelblåt, inden jeg skal hjem. Hovedet køler ned, nervespidserne lægger sig og skuldrerne falder på plads. Og, oh lykke, i dag er det oveni købet fredag:)

Blogging with a purpose.

Jeg har fået en award af Marianne. Jeg takker glad for prisen, og sender den straks videre til fem hanskønsbloggere: Capac, Mogens Madsvend, Morfar, Beologen og Farmer. De har vel alle et formål, og så vil jeg gerne opmuntre dem, så værs´go´ drenge, gå bare til den.

Med awarden følger et regelsæt:

1.Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen.
2.De nominerede blogge skal have et formål.
3.I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog.
4.De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog.

Logoet skal linke tilbage til denne blog.

Følelsesløs smerte.

Det gør ondt, men samtidig er jeg følelsesløs. Underlig tilstand. Jeg har haft to dages plasterfri, en nødvendighed, hvis jeg vil undgå en tilstand, der er så irriterende, at jeg får lyst til at klippe fingrene af. Fantasier om bidetænger, økser, fjerkræsakse, hvad-som-helst, som er skarpt og effektivt, splintrer i bevidstheden. I sandhed fantasier der ikke skal udleves!

Jeg kom fra jobbet til almindelig tid med solskin som selskab. Det var dejligt at trille langsomt derudaf, og bare lade tankerne fare. Jeg var et sving omkring den lokale fotofætter, der havde udsendt lokkesignaler med posten i går, og han havde da også en ting eller to, der fristede så voldsomt, at jeg faldt. Ubehjælpeligt, men overskueligt.

Om lidt sidder jeg bænket til en omgang sushi, derefter skal jeg nytænke lidt og senere endnu hvile ørerne. Det kan da kun blive godt.

Fordel.

Det gode ved at påskeferien slutter på en mandag er, at det hurtigere bliver torsdag. Jeg har store forhåbninger om ikke, at skulle slutte sent i dag, men i stedet, efter endt arbejdstid, kunne cykle lidt rundt og nyde det muligvis pæne vejr, samt snuse hist og pist. Hos boghandleren, hos fotohandleren eller hos isenkræmmeren. Men den tid, den fornøjelse.

Pitabrød - en opskrift.

Jeg vil ikke have smidt mislykkede pitabrød i nakken, hvis det ikke lykkes for jer, men her er, hvad jeg gjorde, ok?

Jeg rørte cirka 25 gram gær ud i 1½ deciliter lunken Kusmi te, Price Wladimir, men vand går vel også an. Derefter tilsatte jeg 1½ deciliter mælk, ½ teskefuld rørsukker og ½ teskefuld groft kryddersalt. Derefter fulgte 2½ deciliter groft ølandshvedemel, samt cirka 250 gram almindelig ølandshvedemel, som blev æltet sammen til en smidig dej.

Målene svarer til dem, som opgives i flere opskrifter, der blandt andet også kan findes på nettet, blot er ingredienserne lidt anderledes.

Dejen blev herefter delt i otte stykker, der hver især blev rullet ud med kagerullen til flade brød, som blev lagt på bagepapirbeklædte plader, og derefter sat i en kold ovn, hvor de blev bagt i cirka 20 minutter ved cirka 225 grader (200 grader, hvis der bruges varmluft).

Personligt tror jeg, at fidusen ligger i at smække brødene i en kold ovn uden at lade dejen hæve først. Det virkede i hvert fald glimrende, da jeg prøvede.

Scenen er sat.

Jeg nappede lige en lukkevagt. Det var nødvendigt, og jeg overlevede. Jep, vi er lidt hårdt trængte, men måske en dag ændres tilstanden.

En af dagens store opdagelser var, at mine støvler er for tunge. De er godt isoleret og holder kulden ude, men jeg får ondt i fødder, ben og ryg, når jeg skal bevæge mig rundt med dem på. Underligt at jeg ikke har tænkt over den sammenhæng før. Til næste sæson må de udskiftes med noget bedre.

En af de mere pudsige oplevelser havde jeg med et barn, der havde fået et vippehår i øjet, og mente at jeg skulle slikke det ud!

Nåmen, når jeg har overstået, hvad overståes skal, er det tid til strik, te og sofa. Der skal ses lidt film og noget andet flimmer, som jeg ligenu har glemt, hvad var. Nåejoh! Det var et madprogram, jeg gerne ville se. Den samme ensformige skrummerum, men det er, hvad jeg har overskud til for øjeblikket.

Solhvidt.

Det må have sneet en del i nat. Der er store flader af hvidt, når jeg ser ud. Strålende hvidt, for solen skinner også. Hvad ved jeg om snevejr i nat, for jeg var træt. Så træt, at jeg hverken så fjernsyn, eller fik strikket så meget som en maske.

Da jeg overvandt trætheden på sofaen, gik jeg videre ind i seng, og sov som en sten, indtil der blev bippet kraftigt med alarmen. Nu håber jeg på noget mere liv i mig i aften, for det er trods alt det sjoveste.

En kollega fortalte mig i går om et avisudklip, der handlede om overvejelser omkring færre børn, flere kvadratmetre og flere pædagoger. Det lyder som et eventyr, meget science fiction inspireret.

BLOGGERTRÆF.

Jeg kørte forbi Bryggens Spisehus på vejen hjem, og reserverede plads til 15 personer, lørdag den 5. april klokken 15.30. Jeg har talt mig frem til, at vi skulle blive sådan cirka 11, men måske er der stadig mulighed for, at flere får lyst til at være med. Eller hvad??

Jeg vil!

Jeg kunne synge lange, bange sange om arbejdslivets fortrædeligheder, men jeg vil ikke! Jeg vil hellere fortælle om mit held i jordbærindkøb, og om hvor meget jeg ser frem til at spise resterne fra mit eget rige bord.

Jeg vil fortælle om, at jeg glæder mig til at slænge mig i sofaen og bare bøve derudaf. Jeg vil tænke på, hvor forfærdeligt det er for mig at være forudseende, men samtidigt er det også enormt praktisk.

Jeg vil en hel masse, for derefter at gå i seng med humøret i behold og få hvilet en fysik, der brokker sig højlydt over sne i marts.

Ja! Jeg vil! Jeg vil! Jeg vil!

Godmorgensol!

Påskeferien er en overstået sag, og kan nu arkiveres sammen med de andre. Det var en god én af slagsen, hvor jeg fik slappet af, men også fik nogle ting fra hånden. Det var ikke alt fra listen, der blev nået, men fred være med det nu.

Hvad der venter forude, står lidt uklart, men nu går jeg til den med krum hals og positivt overskud.

Måske skulle jeg lige tjekke vejrudsigten for sne og anden kulde inden afgang.

Påskekylling.

Kyllingen var alle pengene værd. Måltidet var gudeskønt, og jeg kan dårligt rokke med ørerne. Ligenu er jeg klar til at love aldrig at købe andet end økologiske kyllinger. Erfaringen siger mig dog, at man aldrig skal sige aldrig, men det skal ikke forhindre mig i at forsøge.

Kyllingen blev stoppet ud med et stort bundt rosmarin og en citron. Den blev brunet i den sorte, og derefter smed jeg to rodløse skalotteløg med skal ved, samt en slat dessertvin, der var ladt tilbage fra julen. Den har tjent godt som smagsløfter i ny og næ. Da vinen var dampet af, tilsatte jeg vand, fløde og mælk, lagde låget på, og lod den sorte småsimrer sig gennem et par timer.

I ovnen stod samtidig en hel bradepandefuld små tomater og hyggede sig ved lun varme cirka 175 grader. De havde fået tilsat et svirp olivenolie og et drys kryddersalt.

En håndfuld gulerødder havde fået en tur gennem rivedjævlen, hvorefter strimlerne blev vendt i olivenolie på en varm pande og derefter tilsat lidt rosmarinsirup. Derefter drysset med salt og peber.

Kartoflerne blev bare vasket grundigt og derefter kogt med skræl på.

Jeg havde på opfordring lavet en portion citronsovs på den helt gammeldags og fede måde. Smør og mel i kasserolle bages sammen, og spædes langsomt op med mælk. Koges igennem cirka 7 minutter, og smages til med salt og peber. Lige før servering piskede jeg en slat fløde i, og smagte det til med masser af citronsaft.

Bjørnen har ryddet potter, pandet og brædder af vejen. Skyllet af og vasket bordet. Jeg skal bare hygge mig, og hive aftenfreden ind i dybe drag.

Præstationsangst.

Påskens andet store måltid er skudt i gang. Jeg skulle egentlig have haft en bornholmerhane, men alt var udsolgt, og der lå kun en enlig økologisk kylling tilbage. Dobbelt op på prisen, men jeg slog til. Senere var jeg en tur gennem det lokale supermarked og minsandten, her lå ikke mindre end tre raske bornholmerhaner og gloede.

Havde det været en enlig hane, jeg havde fået i kurven den dag, ville jeg nok ikke fornemme så mange grønne grise, som tilfældet er nu. Puha, det her skal bare gå godt, ellers bliver prisen for høj, og dem er der ikke meget plads til her i hytten.

Ørkenfrokost.

Med Lawrence af Arabia kørende i baggrunden spiser vi de nybagte pitabrød, der er blevet fyldt op med shawarma, små tomater og et stor dryp cremefraiche.

Mens vi spiser, kan jeg konstatere, at solen er forsvundet, og snefygningen tager til. "Hvor er det typisk!", udbryder Bjørnen tungt.

Piiita!

Skal jeg gå over åen, når jeg selv har mel? Nej vel, så jeg har bagt otte velduftende pitabrød, der nu står og venter på, at shawarmaen bliver varmet igennem. I går vrøvlede jeg noget om yoghurt, men mente selvfølgelig cremefraiche. Hvad tænkte jeg dog på??

Flimrende striber.

Jeg tv-shoppede i går. Kunne ikke beslutte mig for hvilken kanal, der skulle underholde mig. Jeg stribestrikkede selvsikkert derudaf, mens jeg så uddrag fra forskellige film og andet flimmer, samt størstedelen af en udsendelse om bygningsbesværligheder ved opførelsen af Colosseum. Alt i alt var der ikke meget guf i kassen.

Tidsspilde vil jeg dog ikke kalde det, for bliver det for kedeligt på skærmen, tager strikkemeditationen bare over. En behagelig tankevirksomhed, der kører i afstemt tempo, og giver mulighed for at få overblik. Stille og roligt.

Da jeg endelig sent på aftenen fandt tv-hvile i en retssal i Sydstaterne optog det alligevel opmærksomheden så meget, at jeg et par gange måtte strikke i bakgear, fordi striberne kom på gale veje. Efter den lykkelige slutning, tog jeg gabende afsked med sofa og strikkede striber og fandt sengen frem.

Sølvgaden.

Lyset er så strålende, at jeg uvilkårligt kniber øjenene sammen. Gaden er, på en lang strækning, sølvbelagt af solskin, og jeg rånyder endnu en morgenstund, inden jeg tager rigtig fat på den sidste feriedag.

Shawarma.

Lammekøllen er blevet ribbet, portionen delt i to. En blev til noget shawarma ruskomsnusk serveret med ris, og den anden portion røg i fryseren.

Et hakket rødløg, en håndfuld ærter, en håndfuld store gyldne rosiner, vand, tomat og krydderier blev blandet sammen med kødet på en god varm pande. Jeg købte forleden dag en krydderiblanding specielt til shawarma, så det var bare at drysse løs.

I morgen finder vi nogle arabiske brød og spiser resten til frokost med yoghurt. Jeg tror, at det måske vil smage endnu bedre efter en en overnatning, men nu må vi se.

Trut i påsken.

Ingen højtid uden trut. Det blev til kokosgifler, eller rettere horn, hvis truttet skal holde. Jeg kom lavendelsukker og tykmælk i, som erstatning for almindligt sukker og æg. De smager ganske fint i min udgave, også selvom de heller ikke blev penslet blanke med pisket æg.

Mere påskebrød.

Denne gang skulle det gerne ende i et eller flere trut, men som sædvanligt har jeg lavet om på opskriften. Mere om det senere, for ligenu hæves der.

Strikkeland.

Beruset over løsningen af kantmaskernes betydning for pænt strik, kaster jeg mig overmodigt over denne superstrikkers side, og falder straks over nye muligheder. Jeg kan blive helt bleg ved tanken om den svimlende mængde muligheder og modeller, der i virkeligheder befinder sig i Strikkeland.

Tidsinvestering.

Jeg kastede mig ud i det nye garn, og regnede ikke med de store forviklinger, men her tog jeg fejl. For strikning er ikke bare strikning længere. Det er investering. Af tid. Af tanker. Af fingerforbrug.

Jeg nærlæste opskriften, og mente også at have fanget ideen i den altafgørende kantmaske. Det havde jeg også, men stolede ikke nok på det. Derefter begyndte jeg at rode mig ud i forskellige muligheder. Andrea havde allerede været der, og kunne vejlede et pænt stykke af vejen, men jeg havde åbenbart stadig lyst til at rode rundt i det.

Tilsidst var jeg overbevist. Jeg skulle løfte den først maske på hveranden pind løs af, og den sidste maske skulle strikkes vrang. Og så begyndte jeg for alvor. Seks til otte pinde oppe ændrede jeg mening. Det haltede i den ene side, og endelig indså jeg, at jeg altså havde haft fat i den rigtige løsning fra starten. Første og sidste maske skulle løftes vrang løs af på hveranden pind. Godt så!

En stund strikkede jeg videre. Men blikket flaksede hele tiden ned på det forkerte udgangspunkt, men jeg ignorerede det hårdnakket. Indtil næste gang blikket ramte åstedet.
Og sådan fortsatte det, indtil jeg lukkede aftenen ned, og gik i seng.

Nej, jeg har ikke drømt om det i nat, men under avislæsningen hertil morgen, måtte jeg mellem hver læst side, lige kaste et sideblik i retning af det famøse halstørklæde. Opslagstråden var lidt for lang, så jeg bestemte mig for, at hvis jeg klippede den ned i mere omgængelig længde, ville det være ensbetydende med, at jeg IKKE ville starte forfra. Godt så!

Ti minutter senere klippede jeg tråden. Fem minutter senere hev jeg rundpinden ud! Efter endnu en stund var aftenens værk pillet op, og jeg var begyndt forfra.

Jeg var en aften i selskab med en flok meget dygtige og erfarne strikkere, og fra én af dem hørte jeg for første gang en positiv tilgang til det at pille op. Gør dig selv den tjeneste at investere den tid i det, som det tager. Noget i den retning var det vist, men ligemeget med, hvordan ordene nu faldt, ideen i dem har sandelig bundfældet sig i mig.

Forleden dag investerede jeg tid i at finde de to mest perfekte eksemplarer i en kasse med helt ens kopper. De var nedsat til fem kroner stykket. Materialeprisen til halstørklædet, samt tids- og fingerforbruget er langt højere, så come lige on! Gør mig selv den glæde, og det gjorde jeg så.

Bloggertræf.

Månen er i frost, og hænger højt på himlen og lokker alle de månemaniske til natteroderi. Jeg har selv, som en anden Pjerrot, brugt måneskæret til hektisk mailskrivning med Andrea og Marianne. Vi er blevet enige om at opfordre til bloggertræf i anledning af Mariannes besøg i vores skønne København i april.

Aftalen er, at vi mødes lørdag den 5. april kl 15.30 på Bryggens Spisehus. Der er både vådt og tørt til at stille tørst og sult. Ses vi så?

Ægsperimenter.

Der bliver leget godt med æggene i øjeblikket. Kagen fra igår, som også smager godt i dag, er blevet til 'æggekage med måneskum'. Det er Bjørnen, der har stået for dagens udgave. Han får et stort tital for det kunstneriske udtryk. Bestemt.

Rundt hjørnet.

Jeg er færdig med det første ærme på den lille retrillede, og har lige rundet hjørnet mod ryggen. Derfor synes jeg, at det er tilladeligt at kigge lidt nærmere på det lækre Noro, som jeg fik købt tidligere på dagen. Bare så'en for at pause lidt.

Nordpå.

Jeg lever i en storby med Metro. Storbyen er beliggende i den del af verdenen, hvor snevejr forholdsvis ofte forekommer. Alligevel skal jeg opleve lange ventetider og omlægninger af både Metro- og togdrift, på grund af en smule pjatsne.

Jeg fik lokket Bjørnen med på ekspedition, og det var mit held, for allerede mens vi ventede på stationen, var jeg klar til at vende om. Forenden af trappen, der fører ned på stationen, var der pivkoldt. Trækken, der susede gennem hele det underjordiske stationsområde, skal nok sørge for, at dette ikke tilbyder sig som varmestue for passagerer og andet godtfolk. Men nu havde vi jo klippet, og på et tidspunkt kom vi da også videre.

Toget var pakket, og jeg blev mentalt kortåndet, håndsky og vild i blikket. Da vi slap ud, var stationerne ligeså velbesøgte, så jeg var ganske smal om næbbet, da vi endelig kom op til overfladen igen. En bus hjem, når det blev aktuelt, var ikke et alternativ, men en nødvendighed.

Men jeg fik mit garn, og vi fik købt ind til gode stunder i påsken. Den første af disse er just afsluttet. Et måltid med rødbedebrød, æg og karrysalat. Gode ting, der klædte hinanden.

Overvindelse.

Nogen gange er man nødt til at gå ud i kulden, for at få varmen. Jeg må også gøre det, selvom hele systemet signalerer anderledes.

Jeg har heldigvis et par gulerødder på lager til at lokke mig selv med. Jeg har nemlig fået en lys ide til stuerne, og Liselotte har pustet kraftigt til hengemte gløder.

En lille tur med Metroen og så er alle gøremålene indefor rækkevidde. Både de praktiske og gulerødderne. Hvor svært kan det være?