Hulubulu....

Sifka, hvor er du henne??

Mågeskrig.

I morges, meget tidligt, cyklede jeg afsted med de vilde forhistoriske dyr i hælene. Underligt sløve var de. Over havneløbet løfter en måge mælet i blide mågeskrig, og 'A Salty Dog' løber i lydsporet. Tak! Det skrig reddede min dag.

Efter middag.

Nu har vi spist, og det blev lige nøjagtig så lækkert, som jeg havde regnet med. Mørbradbøffer vendt i lidt mel, paprika, salt og peber. Stegt på panden. En trappestige af syrlige indtryk, rundet af med den cremede stuvning. Og så nye kartofler.

Når maverne er slået, venter fortjenstmedaljen. En flødebolle med hindbær/rabarberfyld. En perle. Fuldt fortjent. Dagen karakter: 02. Lidt har jo som bekendt også ret.

Portion.

Om lidt slukkes blussene, og maden er færdig. Så tager Bjørnen over og portionsanretter. Mørbradbøffer. Nye kartofler. Agurkesalat. Rabarber/jordbærkompot. Flødestuvede champignoner.

Jeg sidder klar med kniv, gaffel og serviet. En rimelig fordeling. Ikk'?

Årets første.

Danske jordbær er en delikatesse. Jeg fik fat i en lille bakke. Duftende. Uhm, som dessert med en dråbe citron sammen med fortjenstmedaljen. Nej!

For de havde fået så mange bank i bakken, at jeg faktisk udfører en barnhjertighedsgerning ved at lade dem forsøde tilværelsen som kompot. Sammen med økologiske rabarbere.

Op i den ildfaste form sammen med muscovado og vanille. Ind i den varme ovn, og prøv at lade være med at glemme den, denne gang. Jaja, skal nok. Tak!

Gå agurk.

Mørk agurkesalat. Helt enkelt. Hjemmekrydret ribseddikke, muscovado, salt og peber. I mens er der smidt en kylling i potten til kogning over sagte ild. Tilbud i det lokale supermarked.

Fortjenstmedalje.

Jeg må sige, at der kæmpes med maner i hytten her. Sideløbende med at jeg tager mig af den forhistoriske dyrepark, knokler Bjørnen på med skiftevis årsprøve og eksamen. Han har heldigvis arvet moslegenet, og han bruger det!

Jeg selv har haft en forholdsvis fredelig dag, hvor iltcirkulationen har fungeret upåklageligt. Solen har haft rigtig meget plads til at folde sig ud, og det brede smil har ligget lige for. Derfor skal vi stryges med hårene, klappes på skuldrene, forkæles.

Jeg cyklede hele den lange, lige vej over broen, og besøgte bagsiden af Tivoli. Jeg vidste lige, hvad jeg gik efter, var hurtigt ude igen, og på vej hjemad med rovet.

Om lidt henter jeg nye kartofler, rabarbere, agurker, champignon, jordbær, samt tyk piskefløde. Derefter skal jeg i køkkenet. Og lege.

Smeltedigel.

Jeg har gennemlevet ugens længste dag. Overstået. Nu sidder jeg i sofaen, og smelter. Isen smelter i skålen. Strikketøjet smelter mellem fingrerne. Det hele smelter sammen i én stor masse af tilfredshed og lettelse. Og udmattelse.

To dage endnu, så er det weekend. Med sol. Med sommer. Og frit valg på alle hylder. Jeg er faktisk dødtræt af vilde, forhistoriske dyrearter. Ligenu, rigtig træt.

Tegningen.

Der er normalt ingen ben i de ærmer, men alligevel har det sprællet drillende undervejs. I går, i blåbærtimerne, blev de endelig færdige. Begge to. Næste punkt er hætten, og der håber jeg på mere hoved end hale.

Det er tid til at gå dyreparken i møde. I går havde jeg fred i et par timer, så måske er de begyndt at tabe pusten. Det bliver en meget lang dag, men som i går fuld af sol. Alt er godt. Alt er godt. Alt er godt...

Blåbærblå timer.

Jeg skal ligge i sofaen, og kun lige glane ud under hatteskyggen, mens jeg ser en nyindspilning af en ældre cowboyderfilm. På et tidspunkt vil jeg rette mig op, og skubbe hatten tilbage, så jeg kan indtage en portion af Morten Heibergs blåbæris.

Måske en pind strik eller to.

Grøntsag.

Jeg har forlængst meldt mig til. Nyt abonnement på friske grøntsager lige til døren. Jeg har også betalt det ønskede depositum, og har betalt for den første levering. Hvad venter vi så på?

Måske, at jeg får afsendt den, for leverandøren nødvendige nøgle, som jeg iøvrigt også fik lavet for længe siden. Hvad venter jeg på? Kom i gang! Nå!

Franske fiskerier.

Jeg tøffede over Christianshavns Torv ved frokosttid på jagt efter en sandwich eller fire. Det fandt jeg også. To med mozzarella og tomat, og to med æg og rejer. Frisksmurte og lækre.

Det lykkedes for den unge biksmedarbejder, der solgte mig varen, at undgå øjenkontakt hele ekspeditionen igennem. Nej, det er løgn! Hun så faktisk lige på mig i tre sekunder, da hun afleverede kvitteringen til mig, men det var så'en mere retningsorienteret end serviceminded. Amazing.

Men jeg passerede også en fiskebiks i campingvogn midt på torvet. Og det så interessant ud, og duften omkring var liflig. En fransk kok, der har valgt at slå sine folder løs lige dér. Opmuntrende indslag midt i burgere, sushi og shawarma.

Menukortet er bestemt ikke kedeligt, og jeg MÅ prøve noget derfra snarest. Måske med ledsagelse af hans grønne te, der hedder 'Gudindernes Barnhjertighed. Det kunne jeg godt bruge nogle liter af for tiden.

Rød.

Rødt er tilbage i mit liv. Efter at jeg har fået ryddet ud på hylder og i skabe, er der begyndt at falde dråber af rødt igen. Først en kop, så en til og nu er grundlaget for en skøn notesbog også fundet.

Morgenen er lang og gylden. Min private zoo er ved at sætte sig tilrette. Min underlæbe og mine fingerspidser føles iltfattige. Jeg øver mig i nærmere øjesyn. Dagen bliver god, solrig og fuld af liv. Alt er godt. Alt er godt. Alt er godt...

Aftenlys.

Godnat!

Opklaring med bue.

Salige fem minutter med fuld skrue på solen. Den kommer igen i morgen og dagene derefter. Med åbent ansigt og mange grader.

Der er kasserollerester på ilden, og om lidt spises der. Med brød til.

O'Boy blusen.

Minder om Sverigesture. Da jeg var en lille Sifka. Med færge og smørrebrød. O'Boy i dåse. Nok til stride strømme. Septemberalfen skal også med til Sverige. Engang.

Opskriften fandt jeg her og garnet er Arwetta, farvenummer 971 (O'Boyfarvet). Jeg brugte en pind 2,5.

Håbets farve.

Alt er grønt. Alt bliver vandet i dag, for vejret tuder, træerne tuder, uglerne tuder. Jeg tuder. Hver afgang fra destination A til B er en kamp mod elefanter og sabelkatte. Når det er overstået, tuder jeg med træerne.

Men håbet er lysegrønt og very much alive. Og vand er godt for jordbær.

Og jeg ved ikke hvad!

Alt muligt røg i gryden. Først strimlet spidskål, der blev taget op, inden en portion hakket oksekød fik sig en varmer. En stor håndfuld nye kartofler blev renset, og skåret i tern og bagefter smidt ned til kødet. Derefter kålen og de marinerede løg. Altsammen fik lov til at suge den sidste rest Marsala til sig.

En pjøsfuld rosenkål lå ensomme i fryseren, og et par fed hvidløg insisterede på at deltage, så det røg op i gryden sammen med vand, lidt ekstra salt og krydderier. Den sidst ankomne deltager blev en omgang chorizococktailpølser. Kogetid indtil kartoflerne er møre.

Dagens ret, også i morgen. Smart.

Marinerede løg.

Der var ingen i hytten her, der lige fik købt ind i går, så jeg føler mig frem, med det der er til rådighed. Ovenfra set er det ikke dårligt, og jeg kunne ikke drømme om at klage.

Husejer forærede mig et løgtrick, og med udgangspunkt i det er aftensmadsforberedelserne skudt i gang. Et skivet løg er lagt i en lage af citronsaft, salt, orangepeber og paprika. Spansk edelsuss, købt forleden, da Andrea og jeg gjorde København usikker.

Nu står det der på køkkenbordet, og venter på, at jeg får flere lyse indfald. Jeg strikker, og vasker lidt op, mens jeg venter. På indfald.

Bønnevanding.

En lille ny borlotti er minsandten på vej, så jeg må hellere skifte kanal. Fjernsynet står, og kører på frihjul. Vi er havnet i et maridt af en gensudsendelse. Internationalt Melodi Grand Prix. Det lyder snarere, som melodien der blev væk. Enormt surrealistisk, selv speakerstemmerne kører i højeste gear af desperat entusiasme. Hvad er de på?

Ny udgave.

Nu knap så girly. Med det rigtige outfit tror jeg, at den lille havblå bluse bliver Septemberalfen værdig.

Ritschhh...

Hvad gør man så, når man lige står, og mangler kassen til et par nye bukser? Løsningen er utænkt og udført i Bjørnenhulen. Bemærk venligst de turkise krydssting.

Kaffetid.

Kaffevandet koger. Bønnerne er malet. Om lidt er alt klar. Italienske boller luner i ovnen. Bakken står, og bakker op med økologisk pølse, siciliansk citronmarmelade og lemon curd.

Dumt?

Jeg har klippet skumblondekanten af den havblå bluse til fordel for en anden ide. Måske var det dumt, men jeg kan altid vende tilbage til udgangspunktet, hvis det ikke fungerer.

Krydderurter.

Jeg så Camilla Plums haveprogram på svensk tv i går. Her kom hun med et fif om, at de potter med krydderurter man kan købe i supermarkederne, kan opdeles i flere små planter, der derefter kommes i hver sin potte. De mange planter man får i én potte, slår simpelhen hinanden ihjel, men i hver sin kan de udvikle sig til brugbare planter.

Nu prøver jeg, om det er noget, der kan fungere i Bønnehaven.

Sommertegn.

Jeg har lavet denne salat rigtig mange gange. Denne gang blev den tilsat kogte kartofler og orangepeber. Og det blev godt.

Spidskål strimles fint. Kartofler koges, og afkøles. En dressing rørt af olivenolie og citronsaft, krydres med salt og orangepeber. Hakket dild tilsættes sammen med kålen. Lad det stå og modne lidt i dressingen. Kartofler, ærter og rejer vendes i, og så kan man bare gå til den.

Den oprindelige opskrift stammer herfra.

Brik på plads.

Knapper kan syes i. De blå farver kan hives ned fra hylderne. Forberedelserne kan ensrettes. Septemberalfens mor skal have en lille dreng.

Lag på lag.

Den sartgule blev forøget med et par pinde, inden jeg gik i gemmerne og fremdrog en mild cacaomælksfarvet uld. Den passer fint til at blive strikket op som en lille kortærmet bluse, jeg har kriblende i fingrene.

I mens læser Bent Otto Hansen en oldtidskrimi højt i baggrunden. Og det gør han faktisk rigtig godt.

I virkeligheden har jeg nærmest smækket stængerne op, for opvasken er væk, og tøjet snurrer i maskinen. Maden er lagt i plan, og ja, det er jo lørdag.

Mælkeskæg.

Ahh! Koldskål!

Bønnenyt.

Hvad katten? Og er det katten? Fra før bønnen blev til plante? Nu er det nippet af. Det tror jeg godt, at planten kan acceptere.

En borlotti flyttede ud i går. Fra nu af er den en Shabby Borlotta.

En tilbøjelighed.

Igen var jeg oppe et kvarter efter fire. Månen hang over Ørestaden, og solen steg langsomt frem bag kirke og vindmøller. Jeg gik ind til den varme dyne, og sov endnu fire timer.

Godmorgen, og velkommen til lørdag formiddag!

Oprindelig plan.

Jeg var i dag inviteret på te i Shabbys have. Klokken to. Der blev kræset for mig med to slags te, venetianske kager, samt lækre italienske marmelader.

Snakken gik og gik, og tiden med, og wusjj, var der gået FEM timer. Det var ikke lige min oprindelige plan, men det siger noget om behageligt selskab. Og jeg nåede ikke engang at tage billeder. Eller noget.

Tak for te, Shabby! Det var smadder hyggeligt. Som altid.

Strikkehjørnet.

Det er der, jeg skal være i aften. Jeg har fået hentet en lille stak strikkebøger fra biblioteket, og om lidt skal jeg fordybe mig. En lille smugkig har der været plads til, så jeg tror næsten, at der også vil blive slået en smule garn op på en pind inden dagen er slut. Jeg glæder mig.

Og nu vi er ved det. Jeg vil blive glad for tips, links og andre gode henvisninger til lækkert babystrik.

Åh, møffeløf!

Denne cheesecake var rigtig god. Det var godt, at vi fik rabatkuponer da vi forlod stedet.

Syn for sagen.

Efter kagebordet, tog vi en lille researchrunde, og besluttede at bloggertræffet den 13. juni, skal foregå et sted i nærheden af disse to gæs. Da der endnu er en rum tid inden træffet, ventede vi med bordbestillingen. Det giver os en yderligere mulighed for igen at gå i Tivoli inden mødet.

Kage i K-Kafé.

Uventet heldig, følte jeg mig, da jeg forleden fik invitation til lanciering af kagebuffet på K-Kafé i Tivoli. Jeg, samt nogle andre først til møllere, kunne, med ledsager, svælge i kager fra Marcus Grigos hånd. Andrea er ingen kagekvinde, men hun stillede op som medspiser alligevel.

Vi fik, udover fri adgang til kagebordet, mulighed for at læske os med Asti spumante, eller kold æblejuice.

Jeg lagde ud med at smage en pæretærte med chokoladestykker, samt en mørk orangechokoladekage, og afsluttede med en cheesecake med syltede røde bær. Pæretærten, synes jeg, var en smule kedelig, men de øvrige kager var fortrinlige repræsentanter fra kageverdenen.

Måske kunne jeg godt have klemt et stykke mere ned, men gårsdagens 'stick- and sushi og andet godt'-overload sad stadig i baghovedet, så jeg tog det i mig igen.

Det var bestemt et lækkert, lille arrangement de havde banket samme der, og nå ja, så fik jeg også mulighed til at hilse på ham dér dessertkokken IRL, og det skal man da ikke kimse af.

Tilbage?

Retroribben blev færdig i går, men da var lyset væk. Den er blevet fin, men jeg skal stadig øve mig lidt på de hæklede kanter. Den flaner lidt foran i afspændt tilstand. Nu må jeg vel så igang med de små sartgule ærmer igen, eller måske er der noget andet, der lokker mig på afveje?

Borlottobølle.

Min morgenvandring i bønnehaven var solrig. Jeg blikglider henover jorden i potterne, nærlæser hver en knold eller pukkel. Lytter, snuser og nærmest glaner bønnerne op af jorden. I går var der stille og intet skete. Men...

En borlotto har kastet jorddynen af sig, og i løbet af dagen vil den strække sig mod himmelen, som en bønnestage i miniformat. Herligt heldig, føler jeg mig, mens to svaner krydser udsigten.

Balsam.

I morges var jeg oppe et kvarter efter fire. Verden var stille, også da jeg åbnede vinduet. Efter fotografering af stilheden, gik jeg i seng igen, og faldt sammen i varmen, der stadig hang i dynen. Genoptog drømmen, og sov fire timer.

Italienske heste.

Italiensk skinke på hestens fødselsdag. Spejlæg med orangepeber og en håndfuld tomater. Lidt grønt på toppen. Udfordringer ligger bag, udfordringer ligger for. Fortrøstningfulde er vi alle. God aften til jer alle!

Pral & bønner.

På bønnefronten er der intet at prale af. Tiden står stille i halvdelen af potterne, og intet rører sig. Til gengæld gav Bjørnen pote. Ti i biologi. Sådan!